Tetris melder udsolgt i Ørestad Syd — nu skydes ny etape i gang

Boligudvikleren har fået solgt alt det, man i 2015 påbegyndte i nyt grønt kvarter i Ørestad Syd. Nu gælder det et yderligere antal rækkehuse og lejligheder.
Foto: PR-illustration
Foto: PR-illustration

Boligudvikleren Tetris skyder nu gang i salget af 18 rækkehuse og 25 lejligheder i Skovkvarteret i Ørestad Syd i København.

Det sker efter, at alle boliger i første etape af boligområdet — indeholdende 74 rækkehuse og 102 lejligheder — er solgt, oplyser Tetris.

Anden etape indeholder to tårne med lejligheder, hvor det første, Birketårnet med udsigt over Kalvebod Fælled, udbydes først og i størrelser fra 76 til 145 kvm med forventet indflytning til sommer 2019. Rækkehusene er tilsvarende på mellem 73 og 133 kvm.

"I sommeren 2020 er 140 rækkehuse og 167 lejligheder blevet hjem for nye københavnerbeboere. Og så har vi arbejdet i mere end seks år med at skabe Københavns nye, grønne bykvarter," skriver Tetris.

Men Tetris er udvikler af projektet, er mægleropgaven lagt i hænderne på Living Homes med de tidligere Nybolig-mæglere Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard i spidsen.

Tetris venter nyt tocifret millionoverskud i år

Stensdal opruster med ny projektudviklingschef

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også