
Det vil stride imod både kommuneplan og masterplan for Nordhavn i København, hvis investorer får lov til at bygge en H.C. Andersen-forlystelsespark med et 280 meter højt tårn.
Sådan lyder det ifølge Børsen fra både teknik- og miljøforvaltningen og økonomiforvaltningen i København.
Det skræmmer dog ikke idemændene bag det ambitiøse projekt, som er anslået til at skulle koste 6,5 mia. kr.
"Forvaltningens indstilling er som forventet, da vores projekt går imod planerne for området. Vi vil gerne i gang noget før og arbejde med større højder, og derfor er der behov for et nyt kommuneplantillæg og en ny lokalplan," siger Kurt Immanuel Pedersen, adm. direktør i H.C. Andersen Adventure Tower, til Børsen.
Som EjendomsWatch tidligere har skrevet er der bred politisk opbakning til projektet, undtagen fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), mens ingen investorer hidtil har tilkendegivet interesse offentligt.
Mere fra EjendomsWatch
Innovationslyst overrasker topchef fra USA: ”I sidste ende handler det om profitmotivet"
PROPTECH SYMPOSIUM: Verden kan lære meget fra Danmark og resten af Europa, hvad angår virksomheders vilje til at integrere innovation i forretningsmodellen. Omvendt ”er der intet andet land i verden, der bevæger sig fremad som USA,” når der er udsigt til profit, siger Michael Beckerman, adm. direktør i amerikanske Cretech.