Vesterbro-hotel tilpasser sig bydelens nye image

Zleep Hotels renoverer nu sit københavnerhotel på Vesterbro tæt på hovedbanegården. Det skriver Licitationen. Foruden ejendommens 75 værelser fordelt på fem etager skal hotellets stueetage renoveres.
I alt er der tale om ca. 2300 kvm, der skal renoveres i en fire etapers proces. Det skal sikre, at hotellet stadig kan være i drift i de 18 måneder, som renoveringen forventes at tage. Zleep Hotel Copenhagen City havde en belægning på over 80 pct. i 2015 og det forventes, at belægningen vokser yderligere i 2016.
Hoteller reder op til boom i nye hotelværelser
"Zleep Hotel Copenhagen City ligger midt i Københavns største hoteldistrikt, som har været under forvandling igennem mere end 10 år. Hotellerne på Vesterbro bliver mere og mere trendy og tiltrækker flere og flere kunder. I dag vender vi nærmest ryggen mod Istedgade, men når vi har fået åbnet facaden, vil hotellet blive en mere synlig del af gaden," siger Peter Haaber, direktør for Zleep Hotels, til Licitationen.
I stueetagen planlægges det, at receptionen moderniseres og skabes loungeområde. Morgenmadsrestauranten skal omdannes til en café, hvor det fortsat vil være muligt for hotellets gæster at nyde dagens første måltid. Alekto A/S er valgt til at stå for renovationen.
Scandic får sit hotel nummer to i Aalborg
Svensk hotelkoncern går ind på det danske marked
Relaterede artikler:
Hoteller reder op til boom i nye hotelværelser
For abonnenter