Intet er sikkert for Femern-bejlere

Igangsætningen af Femern-projektet er fortsat usikkert trods aftalen mellem transportminister Hans Christian Schmidt (V) og partierne bag Femern-forbindelsen. Det skriver Børsen.
Beslutningen betyder ganske vist, at man nu arbejder videre med de tilbud, som entreprenører har afgivet på projektet, men vækker kun begrænset glæde hos en af bejlerne, Per Aarsleff A/S. Her sælger adm. direktør Ebbe Malte Iversen ikke skindet, før bjørnen er skudt.
Aarsleff og Cowi udvalgt til at byde på Femern-kontrakter
"Vi kan ikke agere, som om vi har den fulde kontrakt, før den er forbindende – hvor den binder begge parter fuldt. Jeg anser det for meget sandsynligt, at forbindelsen kommer i gang på et eller andet tidspunkt, men det er et vilkår, vi må leve med, at vi ikke kender igangsætningstidspunktet," siger Ebbe Malte Iversen til Børsen.
Han er tilfreds med, at der fra dansk side er kommet en klar udmelding fra Folketinget. Ebbe Malte Iversen vurderer samtidig, at ingen af de konsortier, der har vundet projektet, vil gå i gang med Femern-relaterede opgaver, før der er godkendelser fra de tyske myndigheder, hvilket kan tage to til fire år.
Relaterede artikler:
Dansk ja til Femern-forbindelsen
For abonnenter
Indtjeningen halter efter vækst hos Cowi
For abonnenter