Detailkæder opfører 65.000 kvm logistikcenter ved Silkeborg

Sportsbutikskæderne Sports Group Denmark og Sport 24 skal bygge 65.000 kvm stort logistikcenter. Direktør i Sport 24 kalder det en massiv investering.
Den nye Erhvervspark Funder, som det nye logistikcenter bliver en del af, ligger vest for Silkeborg. | Foto: Silkeborg Kommune
Den nye Erhvervspark Funder, som det nye logistikcenter bliver en del af, ligger vest for Silkeborg. | Foto: Silkeborg Kommune

De to sportsbutikskæder Sport 24 og Sports Group Denmark har begge hovedsæde i Silkeborg, og nu har de sammen købt en 133.000 kvm byggegrund nær Silkeborgmotervejen, skriver Silkeborg Kommune i en pressemeddelelse.

"For at blive ved med at leve op til kundernes ønsker og behov i fremtiden har vi valgt at investere massivt i optimale logistikløsninger," siger Lars Elsborg, direktør i Sport 24, i meddelelsen og fortsætter:

"I Erhvervspark Funder får vi en central placering tæt på Silkeborgmotorvejen, samtidig med at vi får en bynær lokation tæt på vores hovedsæder i Silkeborg," siger han.

Etapevist skal de to sportsvirksomheder etablere et 65.000 kvm stort logistikcenter over de næste tre-fire år.

Udover at det ligger tæt på hovedsæderne, skal det nye center også sikre bedre arbejdsprocesser for medarbejderne og skabe en mere bæredygtig logistikdrift, lyder det.

Steen Vindum (V), borgmester i Silkeborg Kommune, siger i meddelelsen, at han glæder sig til at følge med i byggeriet af det nye logistikcenter.

Silkeborg Kommune har med salget af de 133.000 kvm til sportsbutikskæderne solgt mere end 220.000 kvm erhvervsjord i 2019, fremgår det.

Spæde tegn på vending i brandvarmt marked for lagerplads

CBRE oplever rekordstor rift om logistikejendomme

Niam køber jyske boliger for en lille halv mia. kr.: "Vi ser større risiko i København"

Tobaksinvestor skyder penge i midtjysk projekt med 34 lejeboliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også