Byråd skrinlægger NPV-projekt i Holbæk

Heller ikke Venstre kan se et 40.000 kvm stort center for sig i Holbæk, og dermed står NPV-projektet Big Holbæk uden politisk opbakning.
Planerne for Big Holbæk var, at 32.500 kvm skulle være butikker og 10.750 kvm skulle indeholde serviceerhverv som restauranter og legeområde. | Foto: NPV PR
Planerne for Big Holbæk var, at 32.500 kvm skulle være butikker og 10.750 kvm skulle indeholde serviceerhverv som restauranter og legeområde. | Foto: NPV PR

En analyse af Holbæks fremtidige detailhandel med et 40.000 kvm nyt butikscenter, Big Holbæk, gav tidligere på måneden anledning til bekymringer i byens gågade og byråd.

Analysen konkluderede, at det ville give en gevinst til udvalgsvarerne, men at bymidten med butikker ville miste omsætning ved et center af den størrelse.

På baggrund af analysen har Venstre nu trukket støttet til videreudviklingen af NPV's center, skriver TV2 Øst.

Partiet støttede ellers sammen med Socialdemokratiet og DF op om projektet, men dermed er der ikke længere politisk flertal i byrådet for at gå videre med det i sin nuværende form.

"Vi vil stadigvæk gerne have, at folk handler i Holbæk frem for at køre til Roskilde eller Ringsted. Vi tror bare, at en model med at udvikle det nuværende center er mere gangbar end at udvikle et nyt Big," siger Camilla Hove Lund, der er gruppeformand i Venstre i Holbæk, til mediet.

Da detailanalysen kom ud, udtrykte borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), at den gav anledning til at tænke sig grundigt om.

Næste skridt bliver et møde med NPV om en mulig nedskalering af projektet, der kan betyde, at man i stedet for at bygge endnu et center, blot udvider det nuværende Holbæk Megacenter med de 15.000 kvm, som allerede er godkendt af byrådet.

Detailanalyse skaber politisk uro om endnu et projekt fra udvikleren NPV

Schaumann brygger på nyt Big-center i Holbæk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også