Bjarke Ingels vinder museumsprojekt i Norge

Kistefos-museet nord for Oslo bliver det første projekt, danske Bjarke Ingels Group vinder i Norge. Torsdag åbnede det for offentligheden.
Det nye kunstmuseum er udformet som en bro, der forbinder parken over elven. | Foto: Laurian Ghinitoiu/BIG
Det nye kunstmuseum er udformet som en bro, der forbinder parken over elven. | Foto: Laurian Ghinitoiu/BIG

Kunstmuseet Kistefos åbnede torsdag op for offentligheden med blandt andet besøg fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe til indvielsen.

Det er danske Bjarke Ingels Group (Big), der med "The Twist", som bygningen hedder, vandt konkurrencen om det nye kunstmuseum.

Navnet kommet af bygningens udformning, da den drejer sig 90 grader hen over floden Randselva.

Museet fungerer også som bro henover floden Randselva. | Foto: Laurian Ghinitoiu
Museet fungerer også som bro henover floden Randselva. | Foto: Laurian Ghinitoiu

Grundlægger af Kistefos, Christen Sveaas, fortæller i pressemeddelelsen sendt til EjendomsWatch, at museet på trods af det smukke design, har været uhyre teknisk kompliceret at bygge.

"Det nye museum giver os mulighed for at lave større udstillinger på højeste internationale niveau. Det er vores mål, at Kistefos skal være en betydningsfuld europæisk kunst- og kulturdestination. Med den løbende udvidelse af skulpturparken, større og bedre udstillinger og de helt unikke omgivelser håber vi, at The Twist bliver et af de steder, folk bare må se," udtaler Christen Sveaas i meddelelsen.

De besøgende kan se udstillingerne i museet frem til 17. november. | Foto: Laurian Ghinitoiu
De besøgende kan se udstillingerne i museet frem til 17. november. | Foto: Laurian Ghinitoiu

Bjarke Ingels, partner og kreativ direktør i Big kalder bygningen for en hybrid.

"Den er et museum, en bro og en beboelig skulptur. Som bro skyder den genvej over elven og binder parken sammen til en kontinuerlig rejse. Som museum forener den to forskellige gallerier – et inadvendt højloftet galleri og et udadvendt galleri med episk udsigt over elven. Et tredje rum opstår mødet mellem de to gallerier I form af det twist som har givet museet sit navn," siger Bjarke Ingels i meddelelsen.

De tre rum strækker sig over i alt 1000 kvm, som giver mulighed for flere udstillinger på én gang.

Bygningen er skabt i samarbejde med Element Arkitekter, AKT II, Rambøll, Bladt Industries, Max Fordham og Davis Langdon.

Bjarke Ingels tegner 'usynligt' byggeri til 70 millioner på Fanø

Bjarke Ingels bag nyt domicil til medicinalkoncern

Big skal designe Albaniens nye nationalteater

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også