Lokalplan for Aldi-boliger er klar til høring

I dag står der en lukket Aldi, men en ny lokalplan holder liv i håbet om 32 lejeboliger i Hedensted inden udgangen af 2019.
En lukket Aldi skal rives ned og gøre plads til 32 lejeboliger. | Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten.
En lukket Aldi skal rives ned og gøre plads til 32 lejeboliger. | Foto: Casper Dalhoff/Jyllands-Posten.

Hvis alt går efter planen, står 32 lejligheder klar på Bytorvet i Hedensted i slutningen af 2019. Det skriver Horsens Folkeblad.

Boligerne skal bygges på den 2000 kvm store grund, der i dag huser en lukket Aldi-butik og 25 offentlige parkeringspladser, som bliver inddraget til privat brug for de nye beboere i ejendommen.

"Det er vi slet ikke tilfredse med. Der er i forvejen pres på p-pladserne i midtbyen, og det bliver selvfølgelig værre, når der kommer færre pladser. Jeg har længe sagt, at vi har brug for en mere langsigtet løsning i Hedensted, men det har der ikke været lydhørhed over for endnu," siger Gitte Andersen, formand for Hedensted Handelsforening, til avisen.

Bag projektet står Thomas Bendesgaard Hansen. Han ejer Aldi-bygningen, som skal jævnes med jorden for at give plads til de 32 lejeboliger, der skal bygges i op til fire etager, fremgår det.

Lejlighederne bliver mellem 67 og 135 kvm.

Teknisk udvalg har sendt lokalplanen videre til godkendelse, og byrådet forventes at sende den i høring i slutningen af november og otte uger frem, skriver Horsens Folkeblad.

Thomas Bendesgaard Hansen ejer og driver flere ejendomsselskaber ifølge virksomhedsregistret. Heriblandt JTH Invest og Bendesgaard Holding.

Discountkæde klar på at bygge lejligheder til danskerne

150 danske Aldi-butikker skal flyttes eller udvides

Grønt lys til tårne med 36 lejligheder i Herning

Aldi vil flytte 150 butikker i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også