Dades køber 100 lejeboliger i Hillerød

Ejendomsselskabet har investeret i et boligprojekt i den nordsjællandske by, hvor der over de kommende to år opføres 100 nye boliger i bymidten.
Foto: PR-visualisering.
Foto: PR-visualisering.

Dades overtager 100 nye lejeboliger i centrum af Hillerød, når boligerne står klar i begyndelsen af 2020. Det skriver ejendomsselskabet i en pressemeddelelse.

Den nye bebyggelse ligger tæt på Frederiksborg Slot og får navnet Slotsengen. Projektet består af ni huse i tre til fem etager, og boligerne varierer i størrelse mellem 65 og 120 kvm. Derudover indgår 65 tilhørende parkeringspladser.

"Vi ser frem til at investere i endnu et attraktivt boligprojekt i Hillerød, og glæder os over at være med til at udvikle Hillerøds bymidte. Slotsengen bliver et flot og varieret byggeri, der vil fremstå som en integreret del af det gamle Hillerød," udtaler Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades, i meddelelsen.

Dades overtager ejendommene for en uoplyst sum som et nøglefærdigt projekt fra sælgerne Adapter ApS og G.V.L. Holding, der er ejet af Allan Pagh Hansen, i begyndelsen af 2020.

De nye boliger er tegnet af arkitekt Claus Bjarrum og videreudviklet med projektforslag af Arkitema Architects. Newsec Datea vil stå for udlejning og administration af de kommende boliger, fremgår det.

Dades mister Nykredit som lejer: "Vi får flere muligheder at vælge imellem" 

Balder bygger 127 boliger i Hillerød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også