TK Development dropper plan om 34.000 kvm butikscenter med boliger

Den børsnoterede projektudvikler TK Development havde planer om at opføre et såkaldt fusionscenter i Husum i København, som skulle indeholde både shoppingcenter og boliger på samlet 34.000 kvm etagemeter.
Politikerne havde sagt ja til projektet og sendt det videre i offentlig høring, men planen er blevet droppet, fordi bagmændene har trukket sig, skriver Magasinet KBH.
Et notat fra kommunen viser ifølge magasinet, at projektet er droppet, da Salling Groups detailkæde Føtex alligevel ikke vil være med og har sagt nej til at leje sig ind i en stor del af butikscentret.
TK Development mener derfor "ikke længere, at økonomien i projektet hænger sammen og ønsker derfor ikke at fortsætte med dette," skriver forvaltningen i notatet.

Af de 34.000 kvm etagemeter skulle de 23.000 kvm afsættes til shoppingcentret og 11.000 kvm til boliger. Hertil kom udearealer og et integreret p-hus for 300 biler. Boligerne skulle være rækkehuse og lejligheder placeret på tagdækket af centret.
TK Development vil bygge shoppingcenter med 11.000 kvm boliger
Relaterede artikler:
TK igangsætter brandudsalg af butikscentre
For abonnenter