Byggeriet går glip af digitale gevinster

Byggerier går glip af digitale gevinster, fordi mange medarbejdere endnu ikke til fulde evner at implementere moderne it-løsninger, mener konsulentfirmaet Exigo.

Forsinkelser, budgetoverskridelser, forringet kvalitet og risiko for at køre af sporet. Det er nogle af de konsekvenser, som byggebranchen oplever, når medarbejdere skal håndtere digitaliserede arbejdsredskaber som f.eks. virtuelle 3D-bygningsmodeller, der skal omsættes til konkrete byggerier, skriver Børsen.

Kristian Birch Pedersen, adm. direktør i virksomheden Exigo, der rådgiver byggebranchen med udgangspunkt i it-software, siger til avisen, at han har en ambition om at få bygherrer og entreprenører til i større grad at anvende de digitale løsninger i projekt- og risikostyringen, når komplicerede byggeprojekter skal realiseres. Softwaren fungerer – problemet er de mennesker, der betjener den, mener han:

"Der er tit en dygtig ingeniør eller bygningskonstruktør, der er god til at lave bygningsmodellerne, men når man så kommer lidt op i hierarkiet – som f.eks. på projektchefniveau, så begynd­er det at halte. De har meget svært ved at adoptere den nye virkelighed til deres traditionelle arbejdsmetode," siger Kristian Birch Pedersen, der også mener, at "muligheden for at bygge så godt som fejlfrit ligger der" – medarbejdere skal blot være villige til at gribe muligheden ved f.eks. at anvende de digitale muligheder helt fra start i byggeprocessen.

Exigo skaber fuldt indblik i projekters fremdrift ved at opføre et hus visuelt på baggrund af datamængder, 3B-byggemodeller samt dashboards, således at byggeprojektet er opført virtuelt, inden det opføres fysisk.

I entreprenørkoncernen Hoffmann nikker man genkendende til problemet med implementeringen af moderne it-løsninger som f.eks. 3D-værktøjer. Torben Bjørn Nielsen, adm. direktør i virksomheden, siger til avisen, at unge nyuddannede først nu kommer med 3D-kompetencer i kraft af deres uddannelse på trods af, at visionerne om et digitaliseret byggeri har været på dagsordenen de sidste 15 år. Samtidig oplever han ikke, at de kompetencer, de unge kommer med, nødvendigvis rækker fra den digitale verden og ud i virkeligheden.

Intelligente bygninger giver bedre bundlinje 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også