Novo Nordisk leverer ny direktør til ATP

Med 13 års erfaring fra landets største medicinalkoncern har pensionsfonden hyret ny HR-direktør.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Det danske pensionsselskab ATP har fundet sig en ny HR-direktør i form af Bård Grande, der kommer til fra en lignende stilling hos Novo Nordisk.

Før jobbet hos medicinalgiganten, hvor Bård Grande bestred flere stillinger gennem 13 år, havde han ansættelser hos DSB, PWC og DTU.

Derved er det en person med bred erfaring inden for ledelse og HR, som ATP får fornøjelse af, siger Christian Hyldahl, der er øverste direktør hos pensionsselskabet.

"Novo Nordisk er en virksomhed, som nyder stor respekt, og jeg er glad for, at vi i ATP kan tiltrække en kapacitet som Bård Grande til at stå i spidsen for vores HR-arbejde."

"Bård er yderst kompetent inden for alle HR-discipliner og har stort fokus på forretningsorienteret HR. Som person har han en åben og ærlig stil. Det passer godt ind i ATP's ledelseshold, som nu er endeligt sat," siger Christian Hyldahl i en pressemeddelelse.

Bård Grande tiltræder 1. november og efterfølger Lilian Mogensen, der fortsætter i en anden direktørrolle i ATP's administrationsforretning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også