PFA henter rådgiver til ejendomme og alternativer hos bank under afvikling

Direktør i FIH Erhvervsbank, der på 10. år er under afvikling, bliver tilknyttet PFA Pension som rådgiver inden for pensionsselskabets alternative investeringer.
Henrik Sjøgreen fra FIH Erhvervsbank er ny rådgiver i PFA Pension | Foto: Uffe Frandsen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Henrik Sjøgreen fra FIH Erhvervsbank er ny rådgiver i PFA Pension | Foto: Uffe Frandsen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

FIH Erhvervsbank havde kronede dage i 00'erne med kraftig udlånsvækst til erhvervslivet og ejendomssektoren samt ambitioner om at blive et stort finanshus med investeringsbank og egen børsmæglerdivision. Nu er direktøren hyret som rådgiver i PFA, skriver Insidebusiness.

De store drømme i FIH bristede som bekendt efter finanskrisen, og da banken smed håndklædet i ringen, blev Henrik Sjøgreen assisteret af Bjarne Graven sat til at stå for oprydningen. Den manøvre er næsten tilendebragt, og Henrik Sjøgreen er nu hyret af PFA til at rådgive om selskabets alternative investeringer.

"Jeg skal blandt andet hjælpe PFA med at vurdere og værdisætte aktiver som unoterede aktier, gæld og ejendomme. I første omgang forsøger vi os frem for at se, hvordan samarbejdet forløber. Aftalen mellem PFA og mig løber i et år, hvorefter vi sætter os sammen og tager en snak om fremtiden,” siger Henrik Sjøgreen til Insidebusiness.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

PFA overtager kontrollen med udviklingsselskab fra NREP og By & Havn

PFA investerer 400 millioner i to byggefelter i Høje Taastrup 

29-årig advokat rådgiver om milliarder hos PFA: "Der har været en stejl læringskurve"

Opkøbsivrig PFA-direktør debuterer når EjendomsWatch sætter lyd på branchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også