Ny projektdirektør i Aarhus skal stå for stort stadionbyggeri

Kommunen har ansat 42-årige Trine Ribergaard Skammelsen, der kommer fra en chefstilling i Silkeborg Kommune i de sidste små tre år.
Det bliver 42-årige Trine Ribergaard Skammelsen, som skal være projektdirektør på Vision Kongelunden i Aarhus. | Foto: PR / Aarhus Kommune
Det bliver 42-årige Trine Ribergaard Skammelsen, som skal være projektdirektør på Vision Kongelunden i Aarhus. | Foto: PR / Aarhus Kommune

Trine Ribergaard Skammelsen er blandt 28 ansøgere ansat som projektdirektør i Aarhus Kommune.

Hun får ansvaret for det ambitiøse byggeprojekt Vision Kongelunden, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Trine Ribergaard Skammelsen kommer fra en stilling som plan- og byggechef i Silkeborg Kommune, hvor hun har været siden 2017.

Inden da var hun i under et år chef for Bystrategisk Stab i Odense Kommune samt afdelingschef og medindehaver af den private rådgivningsvirksomhed Bascon gennem tre år.

Hun er uddannet urban designer fra Aalborg Universitet og arkitekt fra arkitektskolen i Barcelona.

"Ambitionerne for Kongelunden er tårnhøje, og det er derfor helt afgørende, at vi nu har fundet en projektdirektør, der kan begå sig sikkert i grænselandet mellem de mange kommunale interesser, brugerne og foreningerne i området, borgere, erhvervslivet, sponsorer og donorer," udtaler Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus Kommune, i meddelelsen.

Trine Ribergaard Skammelsen har været med til at søsætte en række store projekter som Østre Havn i Aalborg, Musicon i Roskilde, Bassin 7 i Aarhus og Søfronten i Silkeborg, fremgår det.

Milliardæren Henrik Lind og Salling Fondene har allerede sagt ja til at donere en halv mia. kr. til udviklingen af området samt et nyt stadion. Jacob Bundsgaard har sagt, at skatteyderne kommer til at lægge omkring det samme beløb som hver af gavegiverne – altså 250 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også