Lyngby manifesterer sig som studieby

JUL LANDET RUNDT: I Lyngby går man ikke ned på studieboliger, hvis planerne i byen holder stik. Læs med, når vi åbner låge nr. otte i EjendomsWatchs juleserie om de 20. største byer i landet.
Foto: Maria Oien
Foto: Maria Oien

Den ottende låge i EjendomsWatchs juleserie åbner vi til endnu en by i hovedstadsområdet, nemlig Lyngby, der har knap 56.000 indbyggere og er den 13. største by i landet. Til kommunen hører også byen Virum og boligområdet Taarbæk.

Frem til 20. december ser vi på de største udviklingsprojekter, investeringer og sager, der i øvrigt har fyldt i byerne i løbet af 2019.

Byen Lyngby — eller Kongens Lyngby, hvis man mener, byens navn fra 1300-tallet er det korrekte — er en del af Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor den konservative Sofia Osmani er borgmester.

Senest har Microsoft fået sit danske hovedsæde i Lyngby i et af Danica Pensions byggerier på Kanalvej, og en række nye erhvervsbyggerier skyder ligeledes op nær Helsingørmotorvejen, hvor både Novozymes og den globale malingproducent Hempel bygger nyt, ligesom en forhandler af Ferrari og Maserati har etableret sig.

Pensionsselskabet Danica har selv til huse i Lyngby tæt på rådgivningskoncernen Cowi, som har en stor del af sine 7300 medarbejdere i byen.

Rigeligt med boliger til de studerende

Knap er malingen tør på de 312 studieboliger, som DTU havde klar i starten af året, før der igen er gang i nybyggeri.

Sammen med Pensiondanmark har Boligfonden DTU planer om at bygge yderligere 478 studieboliger op og ned af DTUs afdeling i det nordlige Lyngby.

De færdige bygninger bliver de første i Danmark, der er både har Svanemærke og er DGNB guld-certificerede.

DTU og Pensiondanmark har givet håndslag på et større samarbejde om studieboliger ved DTU's uddannelsessteder.

Pensiondanmark bygger 478 bæredygtige ungdomsboliger i Lyngby

Studieboliger bliver der nok af i Lyngby, hvor kommunalbestyrelsen drømmer om at omdanne byens stadion til 300 studieboliger. Det har givet vrede naboer til stadion, men hvor den sag ender, er endnu ukendt.

Kommune vil omdanne stadion til boligområde

Fremadrettet er der også planer i kommunen, hvor der fra 2021 og frem skal bruges over 200 mio. kr. på at renovere byens rådhus. I 2021 begynder byggeriet i Lyngby-Taarbæk af den nye letbane, der skal forbinde nord og syd i hovedstadsområdet.

Tidligere artikler i juleserien kan læses her:

Erhvervsvisionen Holmene vil vitalisere Hvidovre

S-togsplaner til Roskilde har sat stort boligprojekt på pause 

60.000 kvm byareal skal løfte sport-knudepunktet Herning

Ny bydel skal blive løftestang for udviklingen af Hørsholm

Transformationen af det gamle hospital i Helsingør er i gang

Lokal udvikler sætter sit præg på outdoor-hovedstaden Silkeborg

Sydsjællandsk vokseværk sætter præg på Næstved

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også