John Lindgaard forlader Nybolig Erhverv

Stifter og medejer af Nybolig Erhverv København forlader virksomheden efter en lang karriere i mæglerbranchen. ”Jeg har lyst til at prøve nogle andre ting,” siger han til EjendomsWatch. (Opdateret.)
John Lindgaard, bestyrelsesformand, stifter og medejer i Nybolig Erhverv København. | Foto: PR.
John Lindgaard, bestyrelsesformand, stifter og medejer i Nybolig Erhverv København. | Foto: PR.

(Artikel opdateret kl. 13.55 med kommentarer.)

John Lindgaard forlader Nybolig Erhverv København efter godt 16 år i virksomheden, senest som bestyrelsesformand. Det bekræfter han over for EjendomsWatch.

Den tidligere adm. direktørs navn fremgår desuden ikke længere på erhvervsmæglerens hjemmeside.

Han oplyser, at stoppet har været planlagt siden før han fratrådte sin stilling som adm. direktør for firmaet i 2017.

"Jeg har lyst til at prøve nogle andre ting. Nu har jeg været mægler i 25 år, så det kunne være sjovt at prøve noget andet," siger John Lindgaard til EjendomsWatch og tilføjer, at han blandt andet har købt sig ind i virksomheden Board Governance, der tilbyder ydelser knyttet til aktiviteter i og omkring bestyrelsesarbejde i danske og skandinaviske virksomheder og organisationer.

John Lindgaard er medejer af Board Governance sammen med Lars Steensgaard Mørch og Randi Ib, der er stifter og ejer majoriteten af virksomheden, fremgår det af virksomhedsregistret.

Han er også indtrådt som bestyrelsesformand for virksomheden.

John Lindgaard havde i mange år posten som adm. direktør for Nybolig Erhverv København. Han forlod direktørstolen i 2017 og overtog i stedet formandsposten i selskabets bestyrelse, som han sammen med titlen som medejer og partner har beholdt indtil nu.

Skiftet sker kort før, at Nybolig Erhverv-kæden skifter navn som konsekvens af Nykredits salg i 2017 til et privat konsortium med den aarhusianske ejendomsinvestor Claus Hommelhoff i ejerkredsen.

Uro om ejerforhold gør ondt på Nybolig Erhverv København

Nybolig Erhverv København får ny direktør med mål om vækst

Nybolig-mægler erklærer sig tilfreds med resultatfremgang på 65 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også