Cushman & Wakefield Red hyrer profil med fortid hos Sadolin & Albæk

Cushman & Wakefield Red har fundet en ny mand til vurderings- og analyseafdelingen. Han har en fortid i ejendomsrådgivning hos Sadolin & Albæk og får det primære ansvar for rådgivningsopgaver i forbindelse med byudviklingsprojekter og vurderingsopgaver for offentlige kunder.
Cushman & Wakefield Red ansætter ny leder. | Foto: Colourbox.
Cushman & Wakefield Red ansætter ny leder. | Foto: Colourbox.

Rådgivningsvirksomheden Cushman & Wakefield Red har ansat Ole Hjorth til vurderings- og analyseafdelingen, hvor han får titel af director. Det skriver Cushman & Wakefield Red i en pressemeddelelse.

Han får det primære ansvar for rådgivningsopgaver i forbindelse med byudviklingsprojekter og vurderingsopgaver for offentlige kunder.

"Ole er en stærk profil, som med sin erfaring, sit høje faglige niveau og troværdighed er en kapacitet, som passer godt ind i Red og ikke mindst passer godt sammen med de værdier, som Red står for," siger Jesper Anderson, partner og chef for vurdering, i meddelelsen.

Ole Hjort kommer fra en stilling hos Sadolin & Albæk – nu overtaget af Colliers – hvor han har arbejdet med ejendomsrådgivning siden 2006. Han har tidligere været ansat i realkreditsektoren hos LR Realkredit og Realkredit Danmark og er oprindelig uddannet forstkandidat.

Foto: PR.
Foto: PR.

Ifølge Ole Hjorth er der et solidt grundlag for at levere værdiskabende strategisk rådgivning i krydsfeltet mellem markedsforhold, byplanlægning, arkitektur og tekniske forhold, fremgår det af meddelelsen.

Cushman & Wakefield Red blev stiftet i 2004 og har i dag 34 ansatte. Selskabets klienter er primært store professionelle investorer på det danske marked, offentlige og institutionelle aktører, danske og internationale virksomheder samt udenlandske fonde.

Cushman & Wakefield Red er den danske del af Cushman & Wakefield, der har mere end 43.000 ansatte i 250 kontorer fordelt på 60 lande.

Cushman & Wakefield Red-chef: "Vi skal vænne os til mere normale tilstande"

Resultatet styrtdykker hos Newsec Advisory

Ny liste: Ti investorer har stået for næsten halvdelen af danske ejendomshandler i år

Bruun & Hjejle og Plesner til tops som ejendomsrådgivere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også