Gabriel er tæt på salg af ejendomsselskab: Opjustering kan være på vej

Tekstilvirksomheden Gabriel er tæt på et salg af ejendomsselskabet Gabriel Ejendomme, da det har underskrevet en hensigtserklæring med en unavngiven køber.
Gabriel Erhvervspark Aalborg | Foto: PR
Gabriel Erhvervspark Aalborg | Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Hvis handlen går igennem vil Gabriel opjustere sine forventninger til resultaterne i 2018, oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Den samlede salgspris er 150 mio. kr. minus gæld og udskudt skat i Gabriel Ejendomme, der består af en kontorejendom og 35.000 kvadratmeter byggeretter.

Aftalen er skruet sammen, så Gabriel modtager 68 mio. kr. inden 1. juni, mens 68 mio. kr. bliver betalt, når en lokalplan for området bliver godkendt, hvilket senest vil være 1. september næste år.

Hvis salget bliver gennemført, vil Gabriels forventninger til 2018 blive opjusteret til et overskud før skat på 107 mio. kr. fra 54 mio. kr.

Tekstilvirksomheden fortæller, at salget vil forbedre likviditeten med 100 mio. kr., som skal bruges til at afbetale gæld og indgå i selskabets kapitalberedskab.

Gabriel har i dag sit hovedkvarter i den pågældende ejendom og har i forbindelse med salgsaftalen lavet en uopsigelig lejeaftale på 13,5 år. Ejendomsselskabet blev sat til salg i marts 2016.

Gabriel er gået i tænkeboks med stort ejendomssalg

Gabriel sætter gang i salg af ejendomskompleks i Aalborg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også