Tidligere Pensam-direktør træder ind i kapitalfond

Der bliver skiftet ud i toppen af kapitalfonden Greystone, skriver Børsen. Mens Henrik Heideby, der er tidligere topchef i PFA Pension, træder ud, bliver Benny Buchardt Andersen, tidligere direktør i Pensam, ny partner i kapitalfonden. Benny Buchardt Andersen får ansvaret for at opbygge investeringer inden for ejendomme.
"Det er et nyt område for Greystone, som dels kommer til at handle om rådgivning om ejendomshandler, og så skal jeg også stå for vores egne investeringer på området. Men det sidste kræver jo, at der rejses noget kapital, og den del ser vi på lige nu," siger Benny Buchardt Andersen til Børsen.
Foruden ham består fondens fire partnere af Anders Bønding, tidligere chef for Danske Banks corporate finance-afdeling, Nick Jensen, tidligere direktør i krakkede I-data og Christian Hassel, der tidligere har arbejdet for blandt andre Carnegie.
Til Børsen oplyser Nick Jensen, at der ikke har været nogen dramatik i Henrik Heidebys fratrædelse i kapitalfonden. Det er blot et spørgsmål om tid, da han også varetager flere bestyrelsesposter. Det var Nick Jensen og Henrik Heideby, der i 2015 stiftede Greystone.
Pensam-direktør stopper efter et år på posten
Pensam-formand overrasket over direktørs afgang
Pensam finder ny investeringsdirektør hos PKA
Pensam-direktør forbereder sig på næste nedtur
Projektudvikler får PFA-direktør i bestyrelsen
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)
Relaterede artikler:
Pensam-direktør stopper efter et år på posten
For abonnenter
Pensam-formand overrasket over direktørs afgang
For abonnenter