Der er meget få bestyrelsesmedlemmer med erfaring inden for nøgleområder som investering, it og compliance i otte af landets største pensionskasser. Af de i alt godt 100 bestyrelsesmedlemmer er det således kun omkring hver tiende, som har indgående kendskab til nøgleområderne. Det skriver Insidebusiness på baggrund af en gennemgang, som mediet selv har foretaget.

Insidebusiness skriver, at mens Finanstilsynet har været efter bankernes bestyrelser, har der ikke været den samme årvågenhed over for pensionskassernes bestyrelser. Det til trods for, at tilsynet flere gange har advaret om den risiko, som pensionskasserne løber, når de jagter afkast på alternative investeringer. Dette er blandt andet sket på baggrund af sager som Hesalight og Genan, hvor henholdsvis Pensam og PKA har brændt fingrene i jagten på et højt afkast til medlemmerne.

"Det er et kæmpe problem, at der er alt for mange lægfolk rundtomkring i pensionskassernes bestyrelse. De har slet ikke mulighed for at udfordre direktionen og investeringsafdelingen i tilstrækkelig grad, og det er betænkeligt, at der stadig er så få professionelle folk med erfaring inden for områder som investering og regulering i de forskellige bestyrelser," siger Jørgen Svendsen fra pensionsrådgiveren AFPR til Insidebusiness.

Det er bestyrelserne i pensionskasserne AP Pension, Lærernes Pension, MP Pension, Lægernes Pension, Sampension og Pensiondanmark, som Insidebusiness har gennemgået. Til mediet siger flere af selskaberne dog, at man sørger for, at der er tilstrækkelige kompetencer i bestyrelsen.

Mads Bryde Andersen, professor i jura ved Københavns Universitet og tidligere formand for Finanstilsynet, har flere gange og senest i FinansWatch slået til lyd for, at arbejdsmarkedspensionskasserne bør placere repræsentanterne fra de bagvedliggende forbund i et repræsentantskab, så der kan sidde mere finansfaglige personer i bestyrelserne.

(Denne artikel er leveret af FinansWatch — et søstermedie til EjendomsWatch.)