Ejendomsveteran skal fokusere på Sverige

Torben Schøn, tidligere partner i Bech-Bruun, skal på mandat for den velhavende, britiske Pears-familie stå i spidsen for en ekspansion til Sverige.
Foto: PR
Foto: PR

Det bliver med skandinavisk ekspansion for øje, at ejendomsadvokaten Torben Schøn er blevet sat i spidsen for det danske ejendomsselskab Neptune Property Management, der er ejet af den britiske Pears-familie.

Det siger Torben Schøn til Børsen, efter at EjendomsWatch i sidste uge kunne fortælle om jobskiftet.

Velhavende europæisk ejendomsfamilie hyrer dansk veteran 

"Jeg har haft nogle drøftelser med Pears-gruppen, siden jeg stoppede i Bech-Bruun. Nu er vi blevet enige om, at jeg skal arbejde for dem i opbygningen og udvidelsen af deres virksomhed i Danmark og ekspansion i Skandinavien – først og fremmest i Sverige," siger Torben Schøn til avisen, hvori han også skitserer en fordobling af ejendomsværdierne inden for fem år fra de nuværende omkring 4 mia. kr.

Torben Schøn oplyser, at det er planen at gøre Pears til markedsleder i det nordiske område, sådan som man allerede er det i Storbritannien, hvor familien er blandt landets rigeste.

Som EjendomsWatch omtalte fredag består familiens danske besiddelser af 2200 ejerlejligheder i københavnsområdet.

International investor efter milliardinvestering: København er et forbillede

Europæisk kapitalforvalter fremhæver København som investeringsmulighed

Svensk kontorudlejer efterlyser flere internationale spillere i København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også