Investeringsbank tvivler på Nordea-hovedsæde i København

Det bliver den finske hovedstad, der trækker det længste strå, hvis Nordea flytter sit hovedsæde fra Stockholm, vurderer investeringsbanken Berenberg.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF THOMAS BO CHRISTENSEN, FINANSWATCH

Den danske regering og København må se sig forbigået, hvis Nordea dropper Sverige som juridisk hjemland. Det skriver investeringsbanken Berenberg i analysen "Is this the way to Helsinki" ifølge Børsen.

Banken henviser bl.a. til, at Finland har fordel af at være en en del af eurozonen, hvilket vil bidrage til et mere stabilt reguleringslandskab. Til gengæld tror Berenberg ikke på, at den nordiske storbank smutter til København, da den politiske appetit her kan være begrænset når man tager den potentielle om end usandsynlige negative indvirkning på makrostabiliteten i en systemisk krise. Danmark er i modsætning til Finland ikke en del af EU's bankunion.

"Danske Banks samlede aktiver repræsenterer to gange dansk bnp. Hvis Nordea tilføjes vil de to bankers samlede aktiver udgøre mere end fire gange dansk bnp, hvilket er et højt forhåndstal uden stabilitetsmekanismen i det europæiske banksystem bagved," står der ifølge Børsen i analysen.

Finland har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra finansdepartementet, Finlands Bank, Finansinspektionen og andre interessenter, lød det fra Finlands finansminister Petteri Orpo i et interview med den finske tv-station YLE TV1 for godt én uge siden, ifølge Bloomberg.

(Denne artikel er leveret af FinansWatch — et søstermedie til EjendomsWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også