
Goldschmidt-familien har i løbet af de seneste måneder fået en ekstra mand i en håndfuld af koncernens selskaber. Daniel Goldschmidt, der er 27 år og søn af Mikael Goldschmidt, er nemlig indtrådt i en række bestyrelser over den seneste tid, skriver Finans.
Daniel Goldschmidt har ifølge mediet flere gange været nævnt som arvtager til sin fars milliardkoncern, der blandt andet investerer i ejendomme, men han har tidligere kun siddet i bestyrelsen i M. Goldschmidt Holding. Siden september er han dog tiltrådt i yderligere seks bestyrelser i koncernens selskaber, senest i begyndelsen af marts, hvor han blev en del af bestyrelsen i isenkræmmeren Imerco.
"Daniel Goldschmidts indtræden i Imerco – og herunder også i de øvrige selskaber i koncernen – sker som en konsekvens af et ønske om familierepræsentation i de respektive bestyrelser, idet Mikael Goldschmidt ønsker at øge sin indflydelse som ejer og administrerende direktør for hele koncernen, hvorunder – og i særlig grad – Mikael Goldschmidt ønsker at deltage aktivt i den løbende drift af koncernens mange selskaber. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at Daniel Goldschmidt således er familierepræsentant i bestyrelsessammenhæng," skriver Mikael Goldschmidts personlige assistent, Christina Hvidtfelt, på vegne af Mikael og Daniel Goldschmidt, til Finans.
Assistenten understreger, at der ikke er nogen aktuelle planer om, at Mikael Goldschmidt vil trække sig helt fra koncernen, og der vil derfor gå noget tid, før et generationsskifte finder sted.
Arvefølgen på plads hos markant ejendomsinvestor
Goldschmidt-direktør: Dyrt at have Hillerød-projekt liggende
Mere fra EjendomsWatch
Trods underskud, påbud og likviditetskrise: Roof-topchef øjner "en god løsning"
Roof Management-ledelsen kunne ikke have gjort ”så meget anderledes” og dermed undgået den nedadgående spiral, der nu har ført til et påbud fra Finanstilsynet. Det fortæller adm. direktør og medejer til EjendomsWatch. 2021 blev endnu et tabsgivende år, hvor en ny investeringsplatform desuden er lagt ”på køl.”