Snart skal land- og søkortene måske opdateres. For i et storslået projekt vil Danmark, Tyskland og Holland bygge en kunstig ø midt i Nordsøen, der vil have plads til 7000 havmøller.

Der vil være tale om en 6 kvadratkilometer kunstig ø med landingsbane og havn placeret på Dogger Banke midt i Nordsøen. Øens formål er at skabe et knudepunkt for vindenergi midt mellem England, Danmark, Holland og Norge. For rundt om øen kan der blive sat flere tusinder havmøller op, og dermed kan strømmen fra flere landes havmølleparker blive samlet og sendes ud på kryds og tværs til forbrugerne i Nordsølandene.

Øen vil blive knudepunkt for måske 30 GW vindmøllestrøm, skriver Energinet.dk i en pressemeddelelse. Til sammenligning er det maksimale danske elforbrug i dag 6,1 GW. Men visionen er faktisk meget større og omfatter i alt 70-100 GW vindmøller og måske flere kunstige øer på Dogger Banke. 70 GW kan forsyne 80 millioner europæere med strøm, oplyser Energinet.dk.

Energinet.dk underskriver 23. marts en aftale med eltransmissionsselskaberne i Holland og Tyskland, TenneT, for at undersøge mulighederne for at lave øen, der vil få navnet Power Link Island.

Ifølge JydskeVestkysten viser de foreløbige beregninger, at alene etableringen af øen i sand og sten vil koste over 10 mia. kr.

Fire fordele ved øen

I pressemeddelelsen bliver der fremhævet fire fordele ved projektet.

Den første er, at det blæser meget på Dogger Banke. Derfor vil vindmøllerne producere mere og i flere timer. Samtidig er det relativt lavvandet, hvorfor det vil lettere at rejse møllerne der, end mange andre steder i Nordsøen.

Den anden er, at vindmølleparker fra flere lande kan kobles på energiøen. Dermed kan havmølleparker blive til "kystnære" parker. Når afstanden til land - den kunstige ø - er kort, bliver det muligt at bruge vekselstrømsteknologi, og det kan nedbringe omkostningerne til de dyre jævnstrømskonvertere (omformerstationer) og lange kabler, som ellers ville være nødvendig, når fremtidens parker skal bygges længere og længere ude til havs.

Den tredje er, at de søkabler, der skal få strømmen fra den kunstige ø ind til Nordsølandene, kan fungere som både ilandføringskabler og som elmotorveje for handel mellem landene.

I dag bruges ilandføringskabler ca. halvdelen af tiden, fordi det ikke altid blæser. Ved at gøre dem til handelskabler, kan de bruges tættere på 100 procent. Der er allerede i dag en række elkabler, der forbinder elsystemerne i landene rundt om Nordsøen, og de vil muligvis kunne kobles på energiøen

Den fjerde og sidste fordel er, at der vil være lavere omkostninger til drift og vedligehold. Reservedele til omformerstationer, vindmøller og elkomponenter kan opbevares på øen. Både materiel og mandskab får meget mindre transporttid på åbent hav.

Måske ikke så dumt endda

"Priserne på strøm fra havmøller er faldet dramatisk de seneste år," siger Torben Glar Nielsen, der er teknisk direktør i Energinet.dk, pressemeddelelsen. Han henviser til de bud, Danmark har fået på møllerne på Horns Rev 3, Krieger Flak og de kystnære parker.

Priser der har vakt opsigt rundt om i verden.

"Og os, der har ansvaret for at få strømmen fra havmøllerne i land og frem til forbrugerne, skal presse på og hele tiden sørge for at prisen på ilandføring og udlandsforbindelser også falder. Der er brug for innovative storskalaløsninger, og her er en "energihub" i Nordsøen bestemt værd at undersøge meget grundigt," udtaler han.

Planen med den kunstige ø er blevet fostret af Tennet, og ideen blev skabt oven på på EU's vurdering af, at vindproduktionen i Nordsøregionen kan tidobles frem mod 2030, samt en aftale energiministrene fra Nordsølandene indgik sidste år for at fremme samarbejdet om havvind, skriver Energinet.dk i pressemeddelelsen.

Tennet Holland, Tennet Tyskland og Energinet.dk underskriver i første omgang et såkaldt memorandum of understandment, hvormed de indgår et samarbejde, der skal undersøge potentialet for øen. Foreløbigt undersøges potentialet i de kommende år.

Skulle det vise sig, at det er en god ide at lave en kunstig energiø, vil strømmen nok tidligst begynde at flyde 2030-2035

Men der er også brug for at tænke langsigtet, forklarer Torben Glar Nielsen i pressemeddelelsen. For i takt med at der kommer flere møller, vil det blive nødvendigt at se længere og længere til havs for at få plads til nye havmølleparker, forklarer Torben Glar Nielsen.

"Og så er tanken om en stor, kunstig sandø midt i Nordsøen måske ikke dum. Vi kan udbygge med meget mere vindenergi, nedbringe omkostningerne og sørge for, at forbrugerne i Nordsølandene får et meget større marked at købe strøm fra," udtaler han.

(Denne artikel er leveret af EjendomsWatch' søstermedie EnergiWatch.)