Patrizia laver opjustering op til årsregnskab

2016 ser ud til at have været endnu et godt år for den tyske formueforvalter Patrizia. I hvert fald har selskabet netop hævet sine forventninger til driftsresultatet i 2016 fra 265 mio. euro til 283 mio. euro (godt 2 mia. kr.).
Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Opjusteringen kommer blot en måned før, at Patrizia fremlægger sit årsregnskab for 2016. Det sker den 14. marts.
Og ifølge selskabet skyldes den gode tro på driftsresultatet, at der har været en væsentlig stigning i indtjeningen fra forvaltningen af ejendomme, som Patrizia håndterer for sine kunder i form af investorer.
"Størrelsen og kvaliteten af Patrizias resultater de seneste år bekræfter den succesfulde implementering af den europæiske strategi og skalerbarheden ved vores driftsplatform,” udtaler Karim Bohm, der er finansdirektør i Patrizia Immobilien AG, i pressemeddelelsen.
Udvider i Norden
Og selvom der er en lille måned til alle resultaterne fra 2016 bliver fremlagt, så skriver Patrizia, at man har opkøbt bolig- og erhvervsejendomme for en værdi af 3,2 mia. euro (knap 24 mia. kr.) for de investeringsaktiver, som Patrizia forvalter, i 2016, mens årets salg af ejendomme har givet 1,9 mia. euro i output (godt 14 mia. kr.).
Patrizia arbejder i øjeblikket på at udvide sin forretning i Norden med danske Rikke Lykke i spidsen som direktør. Selskabet har omkring 29 medarbejdere i Danmark lige nu og har i løbet af de seneste år markeret sig ved flere handler.
Patrizia erobrer Norden marked for marked
Sidste år investerede Patrizia f.eks. i et boligprojekt på Teglholmen i København for en af Tysklands største pensionskasser.
Over 200 institutionelle investorer forvalter i dag deres penge i ejendomme med eller gennem Patrizia.
Patrizia slipper tyske pensionsmilliarder løs på Teglholmen i København
Relaterede artikler:
Patrizia erobrer Norden marked for marked
For abonnenter