Realdania tilfreds med afkastet af sin investering i Carlsberg Byen

Den filantropiske investor, der netop har besluttet at forlade det danske ejendomsmarked, glæder sig over at have været med ombord i Carlsberg Byen, skriver Børsen.
Realdania-topchef Jesper Nygård. | Foto: Finn Frandsen / Polfoto
Realdania-topchef Jesper Nygård. | Foto: Finn Frandsen / Polfoto

Foreningen Realdania har sagt farvel til det danske ejendomsmarked, og det sker med positive erfaringer rigere.

Det siger investeringsdirektør Peter Johansen til Børsen efter at Realdania i sidste uge oplyste, at foreningen ikke længere var aktionær i Carlsberg Byen og at man helt forlod det danske ejendomsmarked, hvor man tidligere også var aktionær i Dades og i børsnoterede Fast Ejendom.

Realdania trækker stikket til det danske ejendomsmarked

"Vi sidder tilbage med en god fornemmelse. Alle tre investeringer har tjent os godt. Vi har været glade for det," siger Peter Johansen til Børsen, der også citerer ham for at Realdania "har fået noget fornuftige afkast."

Tilbage i Realdanias portefølje ligger dog stadig et medejerskab i Cph Arena, udviklingsselskabet Køge Kyst samt projekterne Bispebjerg Bakke og Nærheden.

AP Pension køber op i ejendomsselskab og har mod på mere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også