Lønmodtagernes Dyrtidsfond sælger ud af Refshaleøen
.jpg)
For anden gang har Lønmodtagernes Dyrtidfond solgt ud af sine aktier i Refshaleøens Ejendomsselskab. Det skriver magasinet Havnefronten. LD har tidligere ejet 34 pct. af selskabet, men nu er man nede på kun 10 pct. af aktierne i ejendomsselskabet efter at have solgt ud af aktierne denne sommer. Første gang LD solgte ud af aktierne i selskabet var i 2008.
"Refshaleøen er stadig et meget spændende og attraktivt område, hvis fremtidige positive udvikling vil blive interessant at følge," siger Lars Wallberg, finansdirektør i LD, til Havnefronten.
Ejendomsselskabet varetager udbygningen af øen. På Refshaleøen er der i dag blandt andet restauranter, gallerier og barer, ligesom det er blevet et populært eventområde. Planen er, at der også skal bygges boliger på Refshaleøen, men det lader ifølge Havnefronten vente på sig.
Udover LD består ejerkredsen af Refshaleøens Ejendomsselskab af fire pensionsselskaber, nemlig Sampension, PKA, PFA og Pensam. Det er Pensam, som har købt halvdelen af LD's aktiepost.
Relaterede artikler:
Folkemøde: Havnetunnel omkring København i strid modvind
For abonnenter