EjendomsWatch

Lars Larsen bruger millioner på byggeri

Jysk investerer i store tilbygninger af både koncernens hovedsæde og sit danske distributionscenter.

Foto: Ritzau Scanpix/Jens Henrik Daugaard

Jysk-koncernen udvider sit hovedsæde i Aarhus-forstaden Brabrand og gennemfører samtidig en stor udvidelse af sit danske distributionscenter i Uldum vest for Horsens. Det skal sikre plads til ny fremgang i de tæt ved 2.400 butikker rundt om på kloden. Det skriver Finans.

Lars Larsen, som ejer Jysk -koncernen, har tilkendegivet, at milliarder, som tjenes i forretningen, skal bruges til at investere i nye butikker og ekspansion. Dynekøbmanden er ifølge ham selv langt fra i mål med ambitionerne for Jysk-koncernen. I forbindelse med rekordregnskabet 2014/15 udtalte han, at der bl.a. skal investeres over 1 mia. kr. i lagre i Danmark, Tyskland og Bulgarien, så selskabet fortsat kan følge med efterspørgslen.

"JYSK-forretningen er vokset støt i mange år, og vi forventer, at den udvikling vil fortsætte i fremtiden, hvor vi vil se endnu flere butikker rundt omkring i verden. Derfor skal vi være på forkant med udviklingen på matriklen i Brabrand og sikre plads til de medarbejdere, der er nødvendige for at sikre den fortsatte vækst," siger Jan Bøgh, adm. direktør i Jysk Nordic, til Finans.

Jysk-koncernen har det seneste regnskabsår udvidet med 98 nye butikker, og flere nye lande er kommet til koncernens verdenskort.Det gælder bl.a. Grækenland, Vietnam og Singapore. Koncernen har nu 2335 butikker i 41 lande.

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier