EjendomsWatch

Advokat kræver 1,9 mia. kr. til falleret ejendomsmatador

Finansiel Stabilitet og Roskilde Banks sidste ledelse er skyld i, at ejendomsmatadoren Carsten Leveaus selskab ikke fik en kreditudvidelse, der ville have reddet det fra krak, lyder påstanden.

Carsten Leveau. Foto: Jens Erik Møller Jensen

Advokat Dan Terkildsen kræver 1,9 mia. kr. i en sag for den fallerede ejendomsmatador Carsten Leveau. De to mener, at Finansiel Stabilitet og Roskilde Banks sidste ledelse er skyld i, at Leveaus selskab ikke fik en kredit- udvidelse, der ville have reddet det fra krak. Det skriver Børsen.

Carsten Leveau var hovedaktionær Centerplan Nordic, der var et af 00'ernes største ejendomsselskaber og udviklere med værdier for op mod 20 mia. kr. Selskabet og andre dele af koncernen var en af Roskilde Banks største kunder. Centerplan Nordic krakkkede i 2008.

Sagen er rejst i Københavns Byret mod Finansiel Stabilitet og handler om de kautioner, der blev afgivet fra Carsten Leveau og hans selskaber i foråret 2008. Her fik den kriseramte Roskilde Bank sikkerheder for gæld, men Dan Terkilsen og Carsten Leveau mener, at der aldrig kom en modydelse i form af en kreditudvidelse på 125 mio. kr. den anden vej.

Kreditudvidelsen ville ifølge Dan Terkildsen have ført til overlevelse for Centerplan, men da dette ikke skete, er Finansiel Stabilitet og Roskilde Banks sidste ledelse erstatningsansvarlig for tabet af egenkapitalen på i alt 1,9 mia. kr. i selskaberne Centerplan og Nikolaj Gruppen.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier