Moody's venter tilbagegang på ejendomsmarkedet i Norden

En del nordiske ejendomsselskaber, der også er aktive i Danmark, har relativ høj gæld i forhold til deres indtjening, mener kreditvurderingsfirmaet. Den aktuelle økonomiske sundhedstilstand er dog god, lyder det.
Vy over Stockholm anno 2013. | Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Vy over Stockholm anno 2013. | Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Sundhedstilstanden af ejendomsselskaber i Norden er grundlæggende god, men en nedkøling af ejendomsmarkedet kan være på vej inden for 12-18 måneder.

Det skriver kreditvurderingsfirmaet Moody's i en ny analyse på baggrund af 14 ejendomsselskaber i Sverige, Norge og Finland, som man kreditvurderer. Danmark har ingen selskaber med i undersøgelsen, men flere af selskaberne er til stede i Danmark.

"I takt med at vi nærmer os enden af den økonomiske cyklus, forventer vi, at ejendomsmarkedet køler af, afkast og tomgang stabiliserer sig og at væksten i udlejningsindtægterne aftager. Men ejendomsselskaber bør stadig være i stand til at øge lejeindtægterne, da de kun genforhandler 20-30 pct. af lejeaftalerne hvert år," skriver Moody's.

Kreditvurderingsfirmaet peger også på, at især de svenske banker ikke må formodes at øge deres i forvejen høje eksponering mod ejendomsselskaber. Den svenske udgave af Finanstilsynet har da også bedt bankerne være opmærksomme på deres risici.

"Det kan føre til, at bankerne pålægges at øge deres risikovægte og ultimativt give højere renteomkostninger for ejendomsselskaber," skriver Moody's og peger på, at det for ejendomsselskaberne kan betyde en forøget risiko for, at eksisterende lån ikke kan refinansieres.

Blandt de 14 selskaber er svenske Balder med ejendomme i Sverige, Finland og Danmark for omkring 100 mia. kr. og en belåningsgrad, der er opgjort til 52,7 pct. Ifølge analysen vil en gældsætning over 55 pct. kunne koste en dårligere kreditvurdering. Hvis belåningsgraden omvendt sænkes til under 50 pct. er der basis for en bedre kreditvurdering, fremgår det.

Balder afslutter samarbejde med Moody's

Moody's advarer: Obligationsmarkedet står til en syngende lussing 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også