Kristensen Properties henter gevinst på 1 mia. kr. og planlægger ny fond

Fonden Kristensen Partners 1 har haft et gennemsnitligt afkast på ca. 11 pct. årligt siden 2006. Vi har solgt til priser, vi ikke selv ville have betalt, siger topchef hos selskabet bag til Børsen, hvor også luftes planer om en ny fond.
Kent Hoeg Sørensen, adm. direktør i Kristensen Properties, vil investere yderligere i det tyske. | Foto: PR
Kent Hoeg Sørensen, adm. direktør i Kristensen Properties, vil investere yderligere i det tyske. | Foto: PR

Ejendomsfonden Kristensen Partners 1, som nordjyske Kristensen Properties står bag, har siden 2006 opnået en gevinst på omkring en mia. kr. på investeringer i tyske kontorejendomme. Nu er over 30 ejendomme solgt, skriver Børsen.

Fonden mangler dog at sælge to ejendomme, men de medregnes i den ene mia., da firmaet kender provenuet på ca. 300 mio. kr. Nu vil selskabet bag fonden, Kristensen Properties, åbne en ny fond, fremgår det.

"Vi vil gerne rejse en ny fond, der har kapacitet til at købe for op til 3 mia. kr. Det vil være 1,5 mia. kr. egenkapital – og så låner vi 1,5 mia. kr. Den får en knivskarp forretningsplan, der går efter et helt konkret ejendomssegment. Så vi har tænkt, regnet og set på det demografiske – og det handler selvfølgelig om Tyskland," siger adm. direktør Kent Hoeg Sørensen til avisen.

Det vil dreje sig om en fond, som fokuserer på tyske kontorejendomme, hvor der er tale om tyske ansatte, som skal administrere og udvikle ejendommene, lyder det.

Sampension: Vi tør godt igen kigge på kontorejendomme

Pensionskasse køber halvdelen af kontorkompleks i Virum

Projektudbyder sætter alt ind på institutionelle investorer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også