ECB udskyder udsigterne til renteforhøjelser

Analytikere og andre såkaldte eksperter, der forudser stigende rente, får før eller siden ret. Bare ikke i år, lyder det fra Den Europæiske Centralbank.
AF RITZAU FINANS

Den Europæiske Centralbank, ECB, holdt som ventet sin ledende rente i ro efter dagens rentemøde.

Mere overraskende meddelte ECB, at banken ikke ser ændringer i den ledende rente i år. Tidligere lød meldingen, at en ændring kunne komme på tale efter sommeren.

"Styrelsesrådet forventer nu, at de officielle renter forbliver på deres nuværende niveauer mindst til efter udgangen af 2019, og under alle omstændigheder så længe som nødvendigt for at sikre en fortsat vedvarende konvergens i inflation i retning af et niveau under, men tæt på 2 pct. på mellemlang sigt," skriver banken i en meddelelse efter mødet.

Beslutningen på mødet betyder, at renten ved de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten fastholdes på henholdsvis 0,00 pct., 0,25 pct. og minus 0,40 pct.

Samtidig oplyser banken om en ny serie lån til bankerne, de såkaldte TLTRO.

Den Europæiske Centralbank (ECB) lover lave renter resten af 2019 og søsætter samtidig nye milliardlån til de europæiske banker.

Det oplyser ECB i forlængelse af sit rentemøde torsdag. 

Tidligere lød meldingen fra ECB, at renterne tidligst ville blive justeret efter sommerferien, men det bliver nu allertidligst i 2020. 

Hos Sydbank betegner cheføkonom Jacob Graven meldingen fra ECB som en redningskrans til Europas økonomi, der kæmper med lav vækst. 

"ECB kaster en ny redningskrans til europæisk økonomi i forsøget på at puste nyt liv i økonomien," skriver han i en kommentar. 

Den Europæiske Centralbank har som opgave at sikre stabile priser i eurozonen. 

De nuværende rekordlave renter skal tilskynde eurozonens banker til flere udlån og samtidig holde eurokursen lavere til gavn for virksomheder, der eksporterer. Det skal sparke gang i økonomien. 

Ifølge cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank betyder torsdagens melding fra ECB, at Nationalbanken i Danmark heller ikke kommer til at hæve renten på den korte bane. 

Ud over at love lave renter resten af året varsler ECB, at den er klar med nogle nye lån til bankerne i eurozonen. 

"Mange banker kommer til at mangle kapital til sommer, og særligt bankerne i Sydeuropa kan få svært ved at støve den kapital op selv. Derfor vil de tage imod de nye penge fra ECB med kyshånd," skriver Jacob Graven. 

Han betegner lån til bankerne i Sydeuropa som en vigtig håndsrækning, fordi der ville kunne opstå finansiel uro i lande som Spanien og Italien. 

Cheføkonom i Danske Bank: Vi bygger op til næste krise, men er godt rustet

Jyske Bank: Renten hæves allerede i første kvartal

Colliers-topchef maner til ro: Ejendomsmarkedet er robust til modvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også