EjendomsWatch

Opskrivninger hos Fast Ejendom sikrer resultatfremgang

Ejendomsselskabet forventer, at resultatet i år vil ligge på niveau med sidste år.

Foto: PR

Fast Ejendom havde behersket tilbagegang i 2018 målt på driftsresultatet før værdireguleringer, mens stigende værdireguleringer af ejendomme sikrede en lidt større bundlinje.

Ejendomsselskabet, der primært ejer kontor-, lager- og produktionsejendomme i Storkøbenhavn, på Fyn, i Aarhus og i Trekantsområdet, kom ud af året med et resultat af primær drift på 47,5 mio. kr. mod 46 mio. kr. i samme periode sidste år.

Værdireguleringer af ejendomme bidrog med et plus på 14,3 mio. kr. - eller omtrent 8 mio. kr. mere end året før.

Lejeindtægterne faldt til 72,1 mio. kr. fra 78,3 mio. kr., og driftsomkostningerne svandt til 27,7 mio. kr. fra 28,4 mio. kr.

Faldet i lejeindtægterne skyldes ifølge selskabet primært salget af ejendommen Skippergården i Kolding.

Udlejningsgraden målt på lejeindtægten fra ejendomsporteføljen er steget til 91,1 pct. fra 88,8 pct. ved indgangen til 2018.

Fremgangen skyldes dog enkelte større udlejninger mod slutningen af året, og den gennemsnitlige tomgang - det vil sige lejemål, der stod tomme - var 0,6 mio. kr. større end i 2017.

I 2019 venter Fast Ejendom et resultat af primær drift før værdiregulering, finansielle poster og skat i niveauet 33 mio. kr. Det er på linje med overskuddet sidste år, hvor Fast Ejendom tjente 33,2 mio. kr. på den post.

Forventningerne til pengestrømmene er, at de bliver positive i niveauet 19 mio. kr. mod 20,4 mio. kr. i 2018.

Fast Ejendom opskriver porteføljens værdi og opjusterer 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund

Trods advarsler fra bl.a. Finanstilsynet er det lykkedes AP Pension at indkassere en gevinst på sit samarbejde om finansiering med ejendomsudvikler Jens Schaumann. Med risikosky banker, der har tilsynets ånde i nakken, er det ikke underligt, at ejendomsdirektøren i AP Pension, Peter Olsson, har mod på mere af det samme.

Familiekontor køber over 10.000 kvm boligejendomme i København

Bilimportør-familie er i gang med at opbygge en ejendomsportefølje, fortæller adm. direktør, der netop har overtaget otte boligejendomme i København. "Hvis vi bliver introduceret for interessante ejendomme, så vil vi se på det. Også på den korte bane," siger han til EjendomsWatch.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier