Pensiondanmark køber kontorejendommen for knap 100 mio. kr.

Pensiondanmark har betalt lige under 100 mio. kr. for en kontorejendom i Jylland. Ejendommen er lejet ud til én lejer på en lang lejekontrakt, oplyser direktøren.
Torben Möger Pedersen, adm. direktør i Pensiondanmark. | Foto: PR.
Torben Möger Pedersen, adm. direktør i Pensiondanmark. | Foto: PR.

Pensiondanmark overtager en kontorejendom tæt på motorvejen og Herning centrum. Hele ejendommen er udlejet til ÅF Buildings Denmark, oplyser Pensiondanmark i en pressemeddelelse.

"Vi er glade for at overtage denne kontorejendom. Der er tale om en attraktiv, velbeliggende, omfattende renoveret og bæredygtighedscertificeret ejendom med en solid lejer på en lang lejekontrakt. Derfor forventer vi, at investeringen vil give medlemmerne gode afkast mange år frem," siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør for Pensiondanmark, i meddelelsen.

Købsprisen på 97 mio. kr. sikrer Pensiondanmark 6411 kvm. Sælger er Ejendomsselskabet MC, som en gruppe jyske investorer står bag.

Ejendommen er opført i 1965 og har siden været igennem en gennemgribende nyrenovering og bliver den første eksisterende ejendom i Danmark, der bliver bæredygtighedscertificeret efter standarden DGNB Sølv svarende til kravene til en nyopført ejendom.

Ejendomsinvesteringen i Herning supplerer Pensiondanmarks jyske ejendomsportefølje, der i forvejen består af ejendomme i blandt andet Aalborg, Viborg, Aarhus, Vejle og Kolding.

"Bygningen giver os optimale kontorfaciliteter og et domicil, der passer til virksomhedens udviklingsplaner de næste mange år. Her kan vi samtidig fremvise vores rådgivningskompetencer inden for bygningsrenovering, lys, lyd, energi og bæredygtighed. Det har været en fornøjelse at samarbejde med Pensiondanmark om projektet," siger Martin Kjær, adm. direktør i ÅF Buildings Denmark, i meddelelsen.

I dag er hele huset lejet ud til ÅF Buildings, der er ejet af den svenske børsnoterede ingeniørkoncern ÅF, men ejendommen er egnet til flerbrugerejendom, fremgår det.

Pensiondanmark har overtaget ejendommen pr. 14. december 2018.

Pensionskasse dropper samarbejde med bøderamt mægler

Regeringen fejer Pensiondanmarks og ATP's milliardtilbud af banen

Pensiondanmark-topchef: 2018 har været udfordrende

Pensiondanmark køber Danica ud af selskab – vil omdanne bankfilialer til boliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også