Flemming Engelhardt ny direktør hos Topdanmark Ejendom

Det bliver den tidligere Newsec Datea-topchef Flemming Engelhardt, der skal afløse Søren Kempf Holm som direktør for forsikringsselskabets ejendomsforretning.
52-årige Flemming Engelhardt har været i entreprenør- og ejendomsbranchen hele sin karriere. Nu bliver han ny topchef hos Topdanmark Ejendom. | Foto: PR
52-årige Flemming Engelhardt har været i entreprenør- og ejendomsbranchen hele sin karriere. Nu bliver han ny topchef hos Topdanmark Ejendom. | Foto: PR

Flemming Engelhardt bliver ny direktør for Topdanmark Ejendom, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Den tidligere Datea-topchef har været i entreprenør- og ejendomsbranchen hele sin karriere, og hos Topdanmark Ejendom ser man frem til at få glæde af hans store erfaring, der blandt andet tæller 22 år hos Newsec Datea, som navnet er i dag.

"Flemming Engelhardt har den rigtige baggrund og erfaring til at lede Topdanmark videre efter Søren Kempf Holm. Vi kender Flemming rigtig godt fra Datea, som Topdanmark benytter til management og udlejning af vores boligejendomme," siger bestyrelsesformand i Topdanmark Ejendom, Henrik Thornval, i pressemeddelelsen og fortsætter:

"Vi er glade for at byde Flemming indenfor, så vi fremover kan høste af Flemmings store indsigt i og erfaring med det danske ejendomsmarked."

Hos Topdanmark Ejendom skal Flemming Engelhardt, der fra 2004 til 2018 var adm. direktør for Datea, afløse Søren Kempf Holm. Han skal være adm. direktør i TK Development.

"Jeg vil også gerne takke Søren Kempf Holm for indsatsen i Topdanmark Ejendom, og jeg ønsker ham god vind i hans nye stilling. Det har været svært at skulle sige farvel til Søren, men med Flemming som afløser bliver det lettere," udtaler Henrik Thornval.

Bestyrelsesformanden betegner i pressemeddelelsen 52-årige Flemming Engelhardt som "den rette mand" til at sikre Topdanmark Ejendom "en fortsat gunstig udvikling og attraktive ejendomsafkast fremadrettet".

Flemming Engelhardt tiltræder som direktør i Topdanmark Ejendom den 3. september, fremgår det.

TK Development henter ny topchef hos Topdanmark

Bestyrelsesformand efter Datea-topchefs exit: "Brug for én med mere friske øjne" 

NCC sælger kontorhus til forsikringsselskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også