Dansk byggeri spår om flere ejendomsinvesteringer fra landbruget

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 2017 har givet landbruget en historisk god indtjening.
På længere sigt kan den forbedrede indtjening materialisere sig i flere investeringer i erhvervsbyggeri, skriver brancheorganisationen Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
Danmarks Statistik har baseret sin analyse på landbrugets egne regnskabstal. Gennemgangen viser, at driftsresultatet for heltidslandbrug i gennemsnit steg med 0,7 mio. kr. til 1 mio. kr. pr. landbrugsbedrift i 2017. Og efter beregnet aflønning af ejer endte driftsresultatet på 0,5 mio. kr. i gennemsnit for heltidsbedrifter.
"Det er en fortsat tendens i landbruget, at bedrifterne bliver færre og større. Således er der også færre og færre landbrug, hvor der bliver foretaget investeringer. Den hårde konkurrence i branchen stiller krav om mere effektive produktionsfaciliteter, og derfor er investeringerne vigtige på den lidt længere bane," udtaler Jacob Hangaard, økonomisk konsulent ved Dansk Byggeri, i meddelelsen.
Han peger på, at de danske landmænd kan bruge det positive driftsresultat på at afdrage på deres gæld. Flere landbrug lider under store gældsposter, som de har fået opbygget over årene.
Relaterede artikler:
Rigmænd opkøber danske gårde
For abonnenter