Nordjysk ejendomshandel ryger på gulvet

Tekstilvirksomheden Gabriel må opgive at sælge sit ejendomsselskab, Gabriel Ejendomme, til entreprenøren A. Enggaard i denne omgang.
Virksomhederne indgik ellers i marts en hensigtserklæring om salget af ejendomsselskabet, der består af en kontorejendom og 35.000 kvadratmeter byggeretter.
Efterfølgende har de arbejdet på at undersøge, om lokalplanen kunne ændres, så A. Enggaard kunne bygge boliger på grunden, og det har delvist kunnet lade sig politisk, men alligevel bliver projektet ikke til noget.
"Undersøgelserne har også vist, at det skitserede projekt, der lå til grund for det afgivne Letter of Intent (hensigtserklæring, red.), ikke lader sig fuldt ud realisere, hvorfor dette ikke kan danne grundlag for en endelig handel," skriver Gabriel i en meddelelse til fondsbørsen.
Den aftalte salgspris for ejendomsselskabet var på 150 mio. kr. minus gæld og udskudt skat. Gabriel satte selskabet til salg i 2016 og vil køre videre med salgsprocessen.
Nordjysk frasalg af ejendomme trækker ud