Coop skrider igen til butikslukninger

16 brugsbutikker landet over lukkes og følger dermed trop på lukninger af Fakta- og Irma-butikker. Coop sætter ledige lejemål til leje eller salg. 300 ansatte berøres af lukningerne.

Med udgangen af juni lukker den forbrugerejede Coop-koncern 16 brugsbutikker landet over.

Ifølge en pressemeddelelse fra Coop er det afdelinger af Dagli'brugsen og Lokalbrugen, hvor der gennem en årrække har været underskud, som nu lukkes. Dertil kommer Brugsen på Amagerbrogade i København.

"Det er butikker, der giver betydelige underskud og hvor vi gennem flere år har kæmpet for at vende udviklingen. Men i år har butikkerne samlet set desværre forstærket den negative udvikling, trods en stor indsats fra medarbejdernes side. Vi ser derfor ikke flere muligheder for at drive dem videre," siger kædedirektør Torben B. Andersen, i meddelelsen.

Det drejer sig om disse butikker (Dagli'brugsen eller Lokalbrugsen):

  • Hornsyld
  • Gørding
  • Taulov
  • Nykøbing Mors
  • Thisted
  • Resen
  • Ullerslev
  • Årslev
  • Arden
  • Holbøll Plads, Aalborg
  • Suldrup
  • Hjortekær
  • Smidstrup Strand
  • Kragelund
  • Viborg
  • Amagerbrogade, København (Brugsen)

"Til sammen har de 16 butikker belastet Coop med et underskud på et årligt to-cifret millionbeløb. Ca. 300 medarbejdere berøres af lukningen," skriver Coop.

Coop skal ikke benytte de berørte lokaler til andre formål, og de sættes derfor til salg eller udlejning til, hvem der måtte ønske at overtage dem.

Fakta-lukninger overlader omsætning for omkring 900 mio. kr. til rivaler

Aldi vil flytte 150 butikker i Danmark 

Coop sætter navn på hvor 47 Fakta-butikker skal lukkes

Irma-kæden lukker 11 butikker og fyrer 185 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også