EjendomsWatch

Boligejendomme i København solgt for 1,2 mia. kr. til Heimstaden

Det svenske ejendomsselskab fortsætter sin ekspansion i Danmark i Valby og på Teglholmen i København.

Visualisering af Grønttorvet Ny Valby, hvor FB Gruppen netop har solgt to ejendomsprojekter til Heimstaden. | Foto: PR-illustration

Projektudvikleren FB Gruppen sælger to ejendomsprojekter med 189 studieboliger samt 195 ejerlejligheder på Grønttorvet i Valby til svenske Heimstaden, oplyser Heimstaden.

Dertil kommer en projektejendom på Teglholmen i København med 105 lejligheder, fremgår det.

"Hos FB Gruppen lægger vi både vægt på kvalitet i vores byggerier og i den finansiering, der ligger til grund for vores udviklingsprojekter. I forbindelse med vores byudviklingsprojekt på Grønttorvet i Valby har vi en vision om en grøn bydel med blandede boligformer, hvor ejerboliger, andelsboliger, almene boliger og privat udlejning kan sikre alle befolkningsgrupper en god kvalitetsbolig. Det glæder os, at en professionel investor som Heimstaden med købet af ejendommene støtter op om visionen," siger adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen, i meddelelsen.

Den samlede købspris for de i alt 34.000 kvm og 489 lejligheder er opgjort til 1185 mio. kr.

"Transaktionen sker gennem køb af tre selskaber og finansieres med egne penge og realkreditfinanisering," hedder det i meddelelsen fra Magnus Nordholm, viceadm. direktør i Heimstaden.

Rådgiver på handlen har været Gorrissen Federspiel.

Det er kun få uger siden, at Heimstadens kontrollerende aktionær, norske Ivar Tollefsen, indskud ny kapital i Heimstaden med det formål at finansiere yderligere opkøb.

Heimstaden var i 2017 den største udenlandske investor på det danske ejendomsmarked med opkøb for i omegnen af 10 mia. kr.

Rigmand støtter Heimstaden med kapital til nye opkøb 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier