Medie: Bitter strid bag chefexit i PKA's investeringsben

For nylig blev det meldt ud, at chefen for PKA's investeringsben, AIP, stoppede efter uenighed med ejeren om fremtiden. Mediet Insidebusiness beretter, at baggrunden er en bitter strid om ny struktur og forretningssats.
Foto: PKA
Foto: PKA
AF THOMAS BO CHRISTENSEN, FINANSWATCH

Lige før jul annoncerede Anders Dalhoff, chef for PKA's investeringsben AIP, at han stoppede i sin stilling. Begrundelsen var kort: At han og PKA "ikke har været i stand til at blive enige om PKA AIP’s fremtidige rejse," som han skrev på sin Linkedin-profil.

Nu skriver Insidebusiness, at striden bestod i, at Dalhoff og PKA AIP ville stå mere på egne ben og udvide forretningen til også at omfatte investeringer på vegne af andre pensionskasser end PKA. Mediet skriver, at Dalhoffs ide var at skabe en pendant til det grønne investeringsselskab Copenhagen Infrastructure, som har de tidligere såkaldte "Dong-guldfugle" i spidsen.

Ifølge Insidebusiness' oplysninger ville parterne i AIP med Anders Dalhoff i spidsen eje 30 pct. og PKA resten. Samtidig ville ledelsen i den nye struktur skulle udgøres af en repræsentant fra AIP, en profil fra PKA samt en uvildig person. Det ville dermed kunne sikre en vis uafhængig fra PKA, som Dalhoff anså som vigtig for at kunne få andre pensionsselskaber ind i folden.

Men ifølge erhvervsmediets informationer skabte ønsket om selvstændighed – ikke mindst i ledelsesstrukturen – splid med PKA-toppen i form af direktør Peter Damgaard og investeringsdirektør Michael Nellemann. Ingen af parterne har ønsket at kommentere sagen over for Insidebusiss, som samtidig skriver, at det uvist, om PKA AIP fortsat skal arbejde hen imod planen om at investere for andre pensionskasser.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også