Discountkæden Fakta er et tungt anker, der skal rettes op.

Analogien blev formuleret af Coops direktør Peter Høgsted i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2016, hvor Fakta for fjerde år i træk gav et stort underskud - denne gang på 134 mio. kr.

Så galt kommer det ikke til at gå i året, der nærmer sig sin afslutning.

Det fortæller Faktas direktør siden januar 2016, Stina Glavind. Hun beretter om fremgang for Coops smertensbarn.

"Det går over al forventning. Det ser ud som om, vi kommer til at levere et bedre regnskab end de seneste fire år. Vi har regnskaber for årets første ni måneder, og der kan vi se, at vi præsterer bedre end sidste år, og faktisk også bedre end vores budget, som vi ellers synes, er ret ambitiøst," siger Faktas direktør til FødevareWatch, som ikke ønsker at udtale sig om, hvilket niveau hun forventer, at resultatet ender på.

I de fire år fra 2009-12 havde Fakta et samlet overskud på bundlinjen på 663 mio. kr., hvorefter lukkeloven fik udviklingen til at lave en mislykket saltomortale. I de seneste fire regnskaber fra 2013-16 har discountkæden således givet et samlet underskud på 389 mio. kr, hvoraf det mindst dårlige resultat kom i 2015, da underskuddet endte på 74 mio. kr.

"Det bliver markant bedre end de seneste fire år. Vi kommer stadig til at give underskud, men det bliver det mindste underskud længe," lyder det fra Stina Glavind.

Bliver 2018 så året, hvor Fakta endelig går i plus?

"Det vil jeg ikke udtale mig om. Vi har atter store investeringer i 2018, hvor vi blandt andet vil rulle bip & betal (et system, hvor kunder selv scanner deres varer, red.) ud i vores butikker for at give en mere moderne kundeoplevelse. Præcis hvornår vi kommer på den anden side af nullet, vil jeg ikke sætte årstal på endnu. Vi arbejder hårdt på at gøre vores nuværende udvikling mere stabil og fast forankret," siger hun.

Mere lokalt sortiment på vej

Direktøren fremhæver både medarbejdertilfredsheden og kundetilfredsheden som parametre, hvor Fakta har en positiv udvikling. Ifølge Stina Glavind viser den seneste NPS-måling, der måler kunders tilfredshed og loyalitet, at Fakta går markant frem på de områder, hvor kæden tidligere har haltet:

"Vores kernekunder lægger en større del af deres indkøb hos os, og de køber flere ferskvarer, som er varer med høj avance. Det er eksempelvis kød og frugt og grønt. Vi satte os for at rykke os fra at være den hurtige discountbutik til at blive et hverdags lavpris supermarked, hvor man kan handle færdigt med stort udvalg af ferskvarer, og den rejse er godt i gang," siger direktøren.

Hun glæder sig særligt over Coops medlemsprogram, der giver koncernen en stor indsigt i kundernes indkøbsadfærd. Som de oplysninger bliver flere og flere, kan Fakta i de kommende år i højere grad skræddersy butikkernes sortiment, så det flugter med forbrugernes ønsker i de specifikke egne.

"Vi har god indsigt i kunderne gennem vores egne data og demografiske data, og det vil vi gerne udnytte til i endnu højere grad at differentiere sortimentet. Det kommer vi til at rulle ud i 2018," siger Stina Glavind.

I løbet af 2017 har hun sat gang i en markant ændring i Faktas interne processer. Den tidligere så stramt centralstyrede kæde har valgt at give flere frihedsgrader til en udvalgt skare af butikschefer.

"En dygtig butikschef og en dygtig souschef kan gøre hele forskellen. Vi tror på, at vi kan frigøre noget energi ved at arbejde med butikslederskab på nogle nye måder. Vi har tidligere været ekstremt stramt styret, og det planlægger vi stadig at være, men vi prøver at give større frihedsgrader til butikslederne, så de kan agere mere lokalt," forklarer Stina Glavind.

Hun fortæller, at Faktas foreløbige evaluering fra testbutikkerne med øgede frihedsgrader til butikscheferne både giver højere omsætning og indtjening.

Modellen er blandt andet inspireret af Rema 1000, hvor butikscheferne er franchisetagere. Men kan Fakta konkurrere med den model, når det kommer til at tiltrække de bedste butikschefer?

"Vi er en del af Coop, så ren franchise er ikke en mulighed for os. I stedet prøver vi at kombinere det bedste fra to verdener; den centralt styrede kæde og frihed til de lokale købmænd. På den måde har butikschefen stadig stor frihed, men ikke økonomisk risiko."

Drømmer ikke om mange nye butikker

I en periode kæmpede Fakta med Netto om at være Danmarks største discountkæde målt på antallet af butikker, men udviklingen i de to kæder har peget mod hhv. nord og syd. Netto runder snart 500 butikker og har mange flere på vej, mens Fakta i de seneste par år har lukket ca. 40 butikker.

Samtidig ekspanderer norske Rema 1000 kraftigt og for nyligt meldte kædens landedirektør i Danmark til Dansk Handelsblad, at ambitionen er at blive landets største discountkæde.

Og modsat både Rema 1000 og Netto, drømmer Fakta ikke længere om at blive størst.

"Vi drømmer ikke om mange nye butikker som nogle af vores konkurrenter. Vi drømmer om at have en lønsom kæde, og så vurderer vi løbende, hvor mange butikker vi skal have," siger Fakta-direktøren.

(Denne artikel er et uddrag fra FødevareWatch — et søstermedie til EjendomsWatch.)