Central grund i København kommer på markedet

Beliggenheden er i top, men anvendelsesmulighederne er begrænsede.
Københavns Kommune udbyder Dantes Plads til salg til etablering af underjordisk parkeringsanlæg, skriver kommunen i en pressmeddelelse. Pladsens placering i midten af København forventes at give udfordringer i udviklingsfasen.
"Der må påregnes arkæologiske fund på ejendommen. Arbejder, der forudsættern udgravning i undergrunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til museumsloven," lyder det i materialet fra Københavns Kommune.
Dantes Plads er på ca. 3.300 kvm, blev omlagt i 2011 og er en del af Metropolzone-projektet Vester Voldgade. I dag er Dantes Plads ligger mellem netop Vester Voldgade og H. C. Andersens Boulevard tæt på Tivoli og Københavns Rådhus og over for Glyptotektet.
Ejendommen er et umatrikuleret offentligt vejareal og er derfor ikke vurderet, men skal efter matrikulering optages til særskilt vurdering, lyder det i materialet fra Københavns Kommune.
Tidligere kontorejendom åbner op for boliger
Også hjørneejendommen Stoltenbergsgade 11 er kommet på markedet. Den ligger på hjørnet ved Bernstorffsgade tæt ved Københavns Hovedbanegård, Tivoli og Kalvebod Brygge.
Ifølge Kommuneplan 2015 er området udlagt til boliger og serviceerhverv. Ejendommen er på samlet 3304 kvm, hvoraf 2712 kvm er bygningsareal og 592 kvm er udnyttet tagetage.
Ejendommen har af Københavns Kommune været anvendt til kontor- og administrationsformål.
