Uændret kommunal støtte til almene boliger i 2018

Også næste år skal kommunerne betale 10 pct. til nye almene boligbyggerier, viser den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi for næste år.
Foto: Ritzau Scanpix/Peter Hove Olesen
Foto: Ritzau Scanpix/Peter Hove Olesen

Efter højlydte protester fra bl.a. de socialdemokratiske borgmestre i landets fire største byer, bliver det alligevel ikke dyrere for kommunerne at yde økonomiske støtte til nyt alment byggeri.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for næste år, som finansminister Kristian Jensen (V) har fremlagt torsdag.

"Parterne er enige om at fastholde det kommunale grundkapitalindskud på 10 pct. for alle almene boligtyper i 2018," hedder det i aftalen.

Tidligere torsdag var finansordfører Benny Engelbrecht (S) ude og advare om, at byggeriet af nye almene boliger ville gå fuldstændigt i stå, såfremt procentsatsen blev sat op fra de nuværende 10 pct. til 20 og 24 pct., sådan som der var lagt op til i forhandlingerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også