EjendomsWatch

Løkke om ghettoplan nummer seks: Nu skal det lykkes

Efter at skiftende regeringer har lanceret seks ghettoplaner, erkender statsministeren et "kollektivt svigt". Læs indholdet af udspillet her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer torsdag regeringens ghettoudspil i bebyggelsen Mjølnerparken i København. | Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

"På en generation er vores land blevet forandret, og det udfordrer vores sammenhængskraft."

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag formiddag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: "Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030".

Her erkender statsministeren, at skiftende regeringer ikke har formået at løse problemerne med nu i alt seks ghettoplaner siden 1994.

"Det er ikke noget nyt problem. Der har været ghettoplaner før," siger Lars Løkke Rasmussen.

"Det er ikke sådan, at tingene ikke har virket, men de har ikke virket godt nok. Vi har svigtet kollektivt."

Men denne gang "både skal og vil det lykkes", understreger statsministeren ved præsentationen i Mjølnerparken i København.

"Vi har erstattet naivitet med realisme," siger statsministeren.

"Regeringen er klar til at gå nye veje. Vi er klar til at gå langt."

Blandt initiativerne i ghettoudspillet er muligheden for, at politiet kan indføre såkaldte strafzoner, og at kontanthjælpsmodtagere skal kunne trækkes i ydelse, hvis de flytter til ghettoer.

Han understreger, at de fleste med ikkevestlig baggrund i Danmark klarer sig godt. Men det gælder ikke alle:

"Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få krav," siger Lars Løkke Rasmussen.

Også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) erkender, at integrationen har slået fejl.

"De sidste årtiers integrationsindsats har slået fejl," siger han.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklarer, at ghettoudspillet skal sætte ind over for "de fire B'er". Det er boligmassen, beboersammensætningen, beskyttelsen af borgerne og indsatsen over for børn og unge.

 

Mere fra EjendomsWatch

Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"

Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.

Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"

Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)

Analyse: Tryghed for lejerne bliver atter valgtema

Ved at appellere målrettet til landets lejere vandt den siddende S-ledede regering folketingsvalget i 1998 med ét enkelt mandats flertal. Nu tyder det på, at en Mette Frederiksen i modvind vil forsøge at gentage manøvren.

Aarhus-kollegie nedlægger over 600 værelser

En gæld på 60 millioner til staten. Lejetab for flere millioner. Nu vil man problemerne til livs, lyder det fra bestyrelsen bag Skjoldhøjkollegiet i Aarhus. Frasalg indgår i planerne.

Huslejeloft møder blandede følelser: "Statsstyring" og "uhørt"

Reaktionen spænder fra utilfredshed til forståelse, når det gælder ejendomsselskabers syn på, at regeringen vil indføre et toårigt loft over lejestigninger. Dansk Industri kalder det ”gift for fremtidige danske investeringer” og mener, at indgrebet ikke hører til i et retssamfund. (Opdateret)

Læs også

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier