Nyt boligområde på 140.000 kvm er på vej nær Odense centrum

Erhvervsområde, der har huset blomstergrossisten Gasa, udvikles til boligområdet. Rådmand jubler.
Gasagrunden langs jernbanen og ud med Middelfartvej er med tiden blevet omkranset af boliger. Så når Gasa flytter, skaber arealet plads til et 140.000 kvm nyt boligområde. | Foto: Google Maps
Gasagrunden langs jernbanen og ud med Middelfartvej er med tiden blevet omkranset af boliger. Så når Gasa flytter, skaber arealet plads til et 140.000 kvm nyt boligområde. | Foto: Google Maps

Planerne om et helt nyt boligområde tæt på Odense centrum er nu et vigtigt skridt nærmere at blive til virkelighed, meddeler Odense Kommune.

Det sker efter at projektudvikleren H. Skjøde Knudsen har overtaget byggeretter på den såkaldte Gasa-grund i bydelen Bolbro og dermed har åbnet for andre anvendelsesmuligheder end den nuværende blomstergrossistvirksomhed.

"Det er et kæmpe erhvervsområde, som tiden og udviklingen har omkranset af boliger. Vi har haft en konstruktiv dialog med Gasa Group og Odense Kommune, og den har ført frem til en aftale om overtagelse af ejendommen," siger adm. direktør Allan Nielsen fra H. Skjøde Knudsen i pressemeddelelsen.

De kommende nye og varierede boliger tæt på Odenses bymidte, idrætsparken og to letbanestationer skal være rammen om en ny bydel – Gartnerbyen med boliger målrettet unge, børnefamilier og seniorer.

"Dette er en fantastisk nyhed for Odense og alle involverede. Der er tale om et betydeligt område, som ligger godt placeret i forhold til Bolbros mange faciliteter og bymidtens tilbud. Vi får et virkelig attraktivt boligområde," siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) i meddelelsen.

Næstformand i kommunens by- og kulturudvalg Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over udsigten til en ny bydel med plads til alle.

"Gartnerbyen binder ikke bare Bolbro og Vesterbro sammen. Den binder også generationerne sammen, fordi der bliver boliger til både unge, børnefamilier og seniorer. Og så bliver det en bydel med blandede boligformer - både private og almene. Der bliver plads til alle indkomster i alle aldre. Det glæder mig," siger han i meddelelsen.

Også Gasa glæder sig over til at rykke til nye og mere tidssvarende rammer.

Såfremt projektet får politisk opbakning, er det realistisk, at arbejdet med Gartnerbyen kan begynde ultimo 2018. Det er forventningen, at bydelen vil stå helt færdig i 2025 eller 2026.

600 boliger i Odense-bydel totalrenoveres

Usikkerheden melder sig i milliardhandel med ejendomme

Odense-entreprenør vil bygge byport med boliger

Erhvervsmægler: Rift om erhvervsejendomme i Odense

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også