Flere erhvervskunder må betale for at have penge stående i Danske Bank
Erhvervskunder i Danske Bank, der har mere end 2 mio. kr. stående på en indlånskonto, skal nu betale en negativ rente på 0,55 pct. på det indskud, der ligger over de 2 mio. kr. Det skriver TV 2 Business.
Tidligere var det omtrent 2000 virksomhedskunder, som betalte negative renter, men nu er det 5000 kunder, som bliver ramt af de negative renter.
"Perioden med rekordlave negative renter ser ud til at vare væsentligt længere end forventet. Baggrunden er lav europæisk vækst og det britiske EU-nej," siger Niels Bang-Hansen, direktør for Business Banking i Danske Bank, til TV 2 Business.
De nye rentesatser træder i kraft til november, men Niels Bang-Hansen siger, at banken vil forsøge at få de virksomhedskunder, der bliver ramt, til at placere deres indlån på en anden måde.
Nyt Danske Bank-domicil i broget kvarter
Danske Bank sælger hotel med trecifret milliontab
Danske Bank låner kvart mia. kr. til nyt gigantisk shoppingcenter
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FinansWatch.)