Københavnsk bar-investor på storindkøb i Aalborg

Adam Falbert og hans selskab udvider sine 30 barer i landet med ni mere i Jomfru Ane Gade i Aalborg, skriver Finans.
Foto: John Sommer/Polfoto
Foto: John Sommer/Polfoto

Den københavnske erhvervsmand Adam Falbert bliver med ét slag den største restaurant- og barejer i Aalborg, skriver Finans.

Gennem sit selskab, Restaurations Kompagniet, har har købt ni beværtninger i den berømte festgade Jomfru Ane Gade.

"Det ses sjældent i Danmark, at der handles ni forretninger i et hug, men det var en oplagt mulighed for os, idet vi kender ejerne og deres forretninger og i forvejen har en god base i byen. Vi glæder os til at involvere os yderligere i Aalborg og ser meget frem til vores nye partnerskab," siger Adam Falbert ifølge Finans.

Opkøbet omhandler følgende barer og natklubber: Mexi Bar, Andys/Sprutten, Gaslight, Fabrikken, La Bar/Rockcaféen, Viggo's Værtshus, Hr. Nielsen, Manhattan, Rock Nielsen.

Ingen økonomiske detaljer er offentliggjort.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også