Bofællesskaber oplever renæssance i Danmark - 20 nye byggerier på vej

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut vinder bofællesskaber igen frem i popularitet hos danskerne - men i en mere moderne udgave sammenlignet med 60'erne og 70'ernes kollektiver.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Flere og flere danskere har bofællesskaber på ønskesedlen, når de leder efter et sted at slå sig ned.

Det fortæller Claus Bech-Danielsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), til Berlingske Business.

Han mener, at især nye børnefamilier ser fordele i at dyrke deleøkonomien, og derfor søger mod moderne bofællesskaber, som har fokus på praktiske fordele frem for den ideologiske tankegang, der prægede fortidens kollektiver.

"Jeg tror, at vi i de kommende år kommer til at se meget til nye byggefællesskaber, hvor man bruger fællesskabstanken til at gå sammen om at bygge. På den måde kan man spare nogle af udgifterne til developeren, da man deler risikoen," siger Claus Bech-Danielsen til Berlingske Business.

Allerede nu er der mindst 20 nye, moderne bofællesskaber på vej, hvoraf størstedelen ligger i omegnen af København.

100 nye kollektive boliger undervejs på Nørrebro i København  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også