Tiden er løbet fra rigide og centralt dikterede regler for detailhandelsbyggeri. Derfor er det glædeligt, at man med den kommende planlov nu ønsker at bløde reglerne op og i stedet give kommunerne bedre mulighed for selv at udforme den lokale detailhandel.

Én af måderne, hvorpå den nye planlov skal bidrage til dette, er ved at sikre bedre udviklingsmuligheder for detailhandel. Og det er i høj grad tiltrængt, for vilkårene for detailbranchen har ændret sig markant, siden detailhandelsbestemmelserne blev tilføjet til planloven i 1997.

Siden er mange butikker lukket, mens andre er kommet til. Samtidig bliver de fysiske butikker i stigende grad udfordret af e-handelen, der har fået et solidt tag i danskerne. Disse store ændringer i branchen gør det mere nødvendigt end nogensinde før at skabe mere fleksible regler i forhold til byggeri af detailbutikker, så kommuner og investorer i højere grad får mulighed for at udvikle en detailhandel, der passer til behovet i de enkelte byer. Tilpasset kundernes ønsker.

Dette behov skal den nye planlov imødekomme ved, at man fjerner størrelsesgrænsen helt for udvalgsvarebutikker, mens størrelsesgrænserne for dagligvarebutikker øges afhængigt af deres placering i henholdsvis bymidter, bydelscentre eller aflastningsområder. Kommunerne får desuden mere frihed i forhold til at afgrænse bymidter og i de større byer anlægge nye aflastningsområder.

Opgør med forældet tankegang

Det er store og tiltrængte skridt i den rigtige retning og samtidig et opgør med en forældet tankegang om, at Folketinget bedst ved, hvad kunderne ønsker i Århus, Sønderborg, Taastrup og Nakskov. Den tankegang har resulteret i de nuværende rigide regler, der ikke tager højde for vilkårene i de enkelte lokalområder. Vilkår som kommunalpolitikere og kunder i de enkelte kommuner har langt bedre forudsætninger for at vurdere. De nuværende regler har derfor betydet, at det ikke har været muligt at realisere projekter, som både kunder, investorer og kommuner ellers ønskede.

I den forbindelse er det værd at pointere, at man som investor naturligvis heller ikke er interesseret i at bygge noget, som der ikke er et ønske om hos kunderne, som skæmmer naturen eller presser lokale butikker ud. Derfor er det også en langt bedre løsning at lade investorer, kunder og kommuner afgøre, hvad der giver mening i de enkelte tilfælde i stedet for at insistere på at styre det centralt fra Folketinget.

Ved at tillade større udvalgsvarebutikker og lidt større dagligvarebutikker giver man mulighed for at skabe butikker med et bredere sortiment. Det kommer både til at gavne forbrugerne, der får flere og billigere varer at vælge imellem, og butikkerne, der bliver mere konkurrencedygtige i forhold til e-handelen.

Gode tiltag — med plads til forbedring

Tilsammen er disse ændringer rigtig gode i forhold til at nå det erklærede mål om at give kommuner, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe udvikling og vækst i Danmark. Der er nemlig ingen tvivl om, at mere fleksible regler for detailhandelsbyggeri vil resultere i nye og spændende byggeprojekter rundt om i landet – til glæde for både kunderne og væksten.

Den nye planlov rummer mange gode tiltag for væksten i Danmark. Men vi kan så desværre også konstatere, at man i den nye planlov vælger at beholde 25-procents reglen, der giver kommunerne ret til at kræve, at en privat grundejer skal sælge op til 25 procent af sin byggeret til alment byggeri. Det er naturligvis ærgerligt, når denne regel er med til at lægge en dæmper på lysten til at igangsætte nyt privat boligbyggeri.