De længe ventede ændringer i bygningsreglementet er en realitet. Ved opførelse af nybyggeri skal bygningens klimapåvirkning nu som udgangspunkt beregnes over dens livscyklus (LCA-krav), og nybyggeri over 1000 kvm må som udgangspunkt maksimalt udlede 12 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år (CO2-loft).

Det er vigtige skridt i den rigtige retning, men vi skal være markant mere ambitiøse, hvis vi vil nå nationale klimamålsætninger og Paris-aftalen. I Danmark forbruger vi nemlig hvert år jordklodens naturressourcer i en hastighed, der svarer til, at vi har fire planeter til rådighed.

I ejendomsbranchen er der heldigvis en stor bevidsthed om, at tiden kalder på handling. Vi skal gøre mere, vi skal arbejde tættere sammen, og vi skal sætte barren højere.

Derfor ser vi også flere aktører, som gør en kæmpe forskel og skaber progressive initiativer, bl.a. Reduction Roadmap, Living Places og Boligbyggeri fra 4 til 1 planet, og blandt investorer ser vi også et stigende fokus på klimakrisen.

Ændringerne i bygningsreglementet er derfor kærkomne, men der er flere forhold, som investorer med fordel kan overveje i forbindelse med de nye (uperfekte) regler:

• CO2-ækvivalter pr. kvm pr. år er et afgørende nøgletal, der er kommet for at blive.
• Der er ikke pligt til at medregne eventuelle nedrivninger, der går forud for nybyggerier, i LCA’en. Hvis bygherre river ned for at bygge nyt, bliver den faktiske udledning derfor væsentlig større, end hvad LCA’en angiver.
• Der stilles kun krav om at medregne 8 ud af 17 livscyklusmoduler (A1-A3, B4, B6, C3-C4 og D). Nogle bygherrer vil dog muligvis frivilligt medregne flere moduler. Når man sammenligner LCA’er, bør man være opmærksom på, hvad der medregnes, og hvad der ikke medregnes.
• Bygningsreglementet stiller ikke krav til tredjepartsvalidering af LCA’er, men det gør certificeringsordninger. Uden en tredjepartsvalidering er der begrænset sikkerhed for nøjagtigheden af LCA’en. Hvis man vil erhverve en ucertificeret ejendom, bør man overveje at bede om en tredjepartsvalidering.
• Kommunerne gennemfører i beskedent omfang stikprøvekontrol af LCA’erne, og kommunerne vil antageligvis kunne konstatere væsentlige afvigelser. En byggetilladelse er derfor ikke en betryggende sikkerhed for LCA’ens nøjagtighed.
• Der bør bruges rådgivere med specialistviden om LCA-beregninger. Alternativet kan koste tid og penge.
• LCA’er beregnes på forskellige måder og giver således forskellige resultater. LCA’er kan derfor være behæftede med en vis usikkerhed. Det er p.t. uvist, hvor stor usikkerheden er, men den skønnes at være op til 10 pct. Hvis det forventes, at projektet udleder mere end 11 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år, bør man derfor overveje at bede om en tredjepartsvalidering fra en uvildig rådgiver, der ikke er involveret i projektet.
• Man kan overveje at regulere konsekvenserne ved en unøjagtig LCA – også selvom projektet ikke overskrider CO2-loftet på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år.

I den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021 er der lagt op til, at CO2-loftet skærpes hvert andet år, og at CO2-loftet skærpes til 10,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år fra 2025. Muligvis skærpes kravet dog yderligere. 

I dag udleder større boligbyggerier gennemsnitligt ca. 9,6 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år, og flere store developere bygger helt almindelige boligprojekter, der udleder under 9 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år. Derfor er det sandsynligt, at klimakravene til boligprojekter kan skærpes til 9-10 kg CO2-ækvivalenter pr. kvm pr. år fra 2025.